Tilbage

75. Begyndelsen På Sandt Kirkeliv
af Rick Joyner

I går læste vi 2 Kor. 2:16, "Men vi har Kristi sind, og Joh. 17:23, hvor Herren bad om, at vi ville blive "fuldkommen i enhed." Vi talte derefter kort om de tre grundlæggende faser i personlighedsudvikling, som er: afhængighed, uafhængighed og indbyrdes afhængighed. I dag vil jeg se dette lidt dybere og anvende det praktisk til et fremstød, som kirken er ved at gå igennem. I Ef. 4:11-16 læser vi hvordan dette skal ske i kirken.

11. Han's gaver var [forskellige: Han udpegede selv] og han udnævnte selv nogle som apostle [specielle budbringere, repræsentanter], andre profeter [inspirerede af Gud og gør rede for Guds vilje], og igen andre som evangelister [evangeliske prædikanterder spreder de gode nyheder om frelsen, rejsende missionærer], nogle pastore [hyrder for Han's flok] og lærere [som udlægger af det profetiske budskab og underviser i, vejlede i, instruere i Guds Ord].

12. [Og Han gjorde dette] at gøre de hellige [Guds folk] fuldt beredt til deres tjenestegerning, for at opbygge Kristi legeme, Kirken

13.indtil vi alle [kan blive udviklet, kommer ind i,] opnå enhed i troen og i forståelse af [fuld og nøjagtig] kundskab om og kendskab til Guds Søn, vokse åndeligt til en moden troende, [fuldkommen personlighed, som intet mindre er den standard, højden af Kristi egen fuldkommenhed] til det mål af vækst, da vi kan rumme Kristi fylde, og fuldstændig findes i Ham [Han's manifesteret åndelige fuldstændighed og udøve vores åndelige gaver i enhed],

14. så vi ikke længere skal være umyndige, uforstandige [åndelige umodne] børn, som slynges [ligesom skibe på et stormfuldt hav] frem og tilbage mellem tilfældige vindstød af [skiftende] lære, og kastes frem og tilbage og drives hid og did af alle mulige lærdoms vinde, [være et bytte for] list og kløgt af skrupelløse menneskers taskenspillerkunst/kneb, listige bedrager når de underfundigt lyver og forleder til vildfarelse og ligger på lur for at bedrage med at opfinde fejl [for personlig profit].

15. Men, snarere tale sandheden i kærlighed [altså i alle ting, både i vores tale og handle i sandhed, så vores liv udtrykker Han's sandhed] så vi kan vokse op i alle ting i Ham, som er Hovedet, Kristus selv (Messias, den Salvede).

16. Ham skyldes det, at hele legemet [kirken i alle dens forskellige dele så hver del fungerer korrekt] og vokser sin vækst, så det opbygges [b]i [uselvisk] kærlighed, idet alle de enkelte led hjælper til at knytte og holde det hele sammen, efter den kraft, der er tilmålt hver enkelt del.

Vi ser, at de fem tjenestier, der er nævnt her, er givet til at udruste lemmern på legemet, der er kaldet til at udføre den egentlige tjeneste. Derfor er en evangelists primære opgave ikke kun at evangelisere, men at videregive en kærlighed til de fortabte til hele legemet og hjælpe alle troende med at være i stand til at lede andre til Herren. En profets hovedopgave er ikke kun at høre fra Herren, men også at hjælpe alle troende med at kende Herrens stemme og være i stand til at profetere. Lærerens primære opgave er ikke kun at videregive viden, men også at videregive en kærlighed til sandheden og de åndelige værktøjer, der er nødvendige for at alle troende skal kunne udnytte sandheden i Guds Ord. En pastors primære opgave er ikke kun at lede mennesker, men også at udruste alle troende til at være i stand til at hjælpe hinanden. Apostelen er kaldet til at gøre alt dette.

Som vi læser i v:13, skal dette gøres "indtil vi alle når enhedens tro og kendskab til Guds Søn, til et modent menneske, til det mål af den statur, der hører til fylden af Kristus." Bemærk, at han ikke siger her, før "nogle" opnår, men "alle." Vi kan ikke komm derhen, hvor vi skal, uden hinanden. Vi er derfor tvunget til at elske og hjælpe hinanden, selv af egoistiske grunde. Hvis vi fuldt ud forstod dette, ville vi se på de svageste kristne eller kirker, som dem, vi skal nå ud for at hjælpe. Vi kan ikke afskrive dem, der muligvis har forkerte doktriner og praksis. Dette betyder ikke, at vi er nødt til at acceptere deres fejl, men vi må acceptere dem, bede for dem,

Da der kun var to brødre på jorden, kunne de ikke enes, men den ene dræbte den anden. I dag er næsten al enhed baseret på det egoistiske behov for hinanden. Når dette behov ikke længere er der, er opdeling og kampe normalt uundgåelige. Imidlertid ophører dette behov aldrig med at være i kirken. Selviskhed er ikke det højeste motiv på nogen måde, men det kan i det mindste hjælpe med at bevare nok enhed, indtil vi bliver modne i kærlighed og de højere motiver. Vi må forstå, at når vi sårer et andet lem på Kristi legeme, så skader vi også os selv. Hver gang et lem bliver såret på nogen måde, bliver vi også såret, og vi må derfor begynde at beskytte og forsvare hinanden i troen.

Hvis vi har den Hellige Ånd, så har vi den, der kaldes "Hjælperen" (se Joh. 14:26). Hvis vi tager Han's natur på os, skulle det blive vores natur at hjælpe hinanden. Hvorfor ikke begynde at bede for kirkesamfundet, kirken eller endda individuelle kristne, som vi måske har flest problemer med? Hvorfor ikke bede Herren om at vise os praktiske måder, som vi kan begynde at hjælpe dem? Som Skriften bekræfter, hvad opnås hvis vi kun elsker dem, der er elsker for os? Lad os prøve at vokse i kærlighed ved at elske dem, der måske ikke er så kærlige over for os, og derefter udmærke os i kærlighed ved at elske og hjælpe dem, enddadem der har fornærmet os. Stræbelse efter kærligheden på denne måde er vejen til at finde vores sande identitet i Kristus.

76. Forandring Kommer
OP