Tilbage

73. Guds Hjerte
af Rick Joyner

22. Og Jeg har givet dem den herlighed og ære, som du har givet mig, for at de skal være ét, ligesom vi er ét.

23. Jeg i dem og du i mig, for at de må være fuldkommen ét, så verden kan forstå [uden tvivl], at du har sendt mig og har elsket dem, ligesom du har elsket mig. (Joh. 17:22-23).

Disse to vers er en livstid værd at studere og meditere på. Det er et fokus på den bøn, som Herren bad natten før Han blev korsfæstet. Hvis vi vidste, at vi havde mindre end fireogtyve timer at leve, ville vores bønner sandsynligvis være den mest fokuserede end de nogensinde har været på vores dybeste spørgsmål. Vi kan derfor betragte Herrens bøn den aften som netop det - åbenbaringen af Han's hjertes dybeste interessere. Derfor er Joh. 17 muligvis den mest rene afspejling af Guds hjerte. Et af de dybeste spørgsmål i Han's hjerte var naturligvis Han's folks fuldkommende enhed. Han har endda givet os Han's herlighed til dette formål - så vi bliver ét.

Som Paulus skrev i 2 Kor. 3:18, er det Herrens ære, der ændrer os:
Og alle vi, som med utildækket ansigt skuer Herrens herlighed’ i et spejl’, forvandles til det samme billede, fra herlighed til herlighed, eftersom det kommer fra Åndens Herre.

En af de grundlæggende egenskaber ved Gud er enhed. Faderen, Sønnen og Helligånden er altid i perfekt enhed. Der er aldrig nogen jalousi, stridighed, strid eller uenighed i Treenigheden. Jo tættere vi er kommet på at blive forvandlet til Herrens billede, jo mere enhed vil vi have med Ham og hinanden. Det er ved at se Han's herlighed, at dette vil ske. Han gav os sin herlighed, så vi kunne være ét, og i den grad, vi har set Han's herlighed, vil vi have enhed.

Det modsatte er også sandt. Hvis der er uenighed i kirken, skyldes det, at vi har taget vores øjne bort fra Herren og ikke længere ser Han's herlighed. At fatte, at en af de dybeste ønsker i Herrens hjerte er Han's folks enhed, hvordan kunne nogen, der virkelig elsker Frelseren, med vilje bringe uenighed til kirken, som Han døde for at frelse og forene? Ef. 4:29-32 fremhæver denne afgørende sandhed:

29. Lad ingen ødelæggende, rådden, korrupt snak, heller ikke onde ord eller usund eller værdiløs snak [nogensinde] komme ud af din mund, men kun ord, [tale], som er godt og gavnligt for åndelige fremskridt og opbyggelse af andre, så det kan være en velsignelse og give nåde [Guds gunst] til dem som hører.

30. Bedrøv ikke [fornærm ikke eller ærge eller bedrøve Ham] Guds Helligånd, [men søg at behage Ham], for ved Ham blev du blev beseglet [mærket, stemplet som Guds egen, sikret] til forløsningens dag [endelige udfrielse gennem Kristus fra det onde og syndens konsekvenser].

31. Lad al bitterhed og hidsighed og [lidenskab, raseri, dårligt humør) vrede og misfornøjelse/skrig og slagsmål, protester, strid ond tale, spot, bagvaskelse [krænkende eller blasfemisk sprog] være fjernt fra jer som i det hele taget al ondskab! [trods, ond vilje eller usselhed af enhver art]

32. Men vær god mod hverandre og nyttige og hjælpsomme og venlige mod hinanden, barmhjertig [medfølende, forstående] og tilgive hinanden [let og frit], ligesom Gud i Kristus tilgav dig.

Bitterhed, vrede, vrede, skrålen og bagvaskelse bedrøver Den Hellige Ånd, fordi de ødelægger Han's folks enhed. Derfor bør vi altid bestræbe os på at adlyde formaningen her ved ikke at lade nogen usunde ord gå ud fra vores mund, men kun dem, der bringer opbyggelse til Han's folk.

Som forælder er der få ting, der velsigner mig mere end at se mine børn elske og komme sammen med hinanden. Ligeledes er der få ting, der bringer mig mere sorg end når de begynder at kæmpe eller bliver vrede på hinanden. Husk, at Han's folks enhed er et af de dybeste anliggende i Guds hjerte. Hvis vi elsker Ham, skal vi så ikke alene vie os til det, der er så åbenlyst vigtigt for Ham?

74. Have Kristi Sind
OP