Tilbage

67. Frygt og Kærlighed
af Rick Joyner

I Joh. 7:17, giver Herren os et meget grundlæggende princip for forståelse af sandheden, "Hvis nogen er villig til at gøre Han's vilje, skal han kende til læren, om den er af Gud, eller om jeg taler af mig selv." Hvis vi vil kende sandheden, skal vi være forpligtet til at leve denne sandhed. Det er ikke dem, der bare ved sandheden om korset, der er frelst, men dem, der har anvendt korsets sandhed i deres liv. Når denne sandhed anvendes i vores liv, fødes vi påny til et liv i forening og lydighed mod Gud. Som vi får at vide i:

Salme 25: 12-13.
Hvem er den mand, der frygter Herren [med ærefrygt-inspirerede ærbødighed og tilbeder Ham med underdanig undren]? Han vil lære ham [gennem Hans ord] på den måde, han skal vælge.

Hans sjæl vil bo i velstand og godhed, og hans efterkommere skal arve landet. .

Frygt for Herren er krævet, hvis vi skal modtage Han's vejledning og instruktion eller modtage vores arv. Sandhedens mål er ikke kun, så vi kan kende vejen, men også, så vi vil vandre på vejen. Uden et solidt grundlag af den rene og hellige frygt for Herren, vil vi bygge vores liv på det svage fundament for at kende sandheden, men ikke gøre den. Derfor afsløres den sande natur af vores åndelige liv på den måde, vi opfører os, når ingen ser, og når de ved, at ingen kunne finde ud af det. Hvem vi er i det skjulte foran Gud er hvem vi er.

Som det næste vers siger, vil den som frygter Herren og modtager Han's instruktion, forblive i velstand, og hans børn vil arve landet. Dette er fundamentet for den ægte ædle karakter. Det oprindelige formål for den ædle karakter var at plante retfærdige familier på jorden, som ville være retfærdige generation efter generation. Disse var også jordsejere, fordi de retfærdige skulle arve jorden. Naturligvis blev dette pervateret, hver gang en generation ikke vandrede i Herrens frygt. At plante en familie på jorden, der vandrer i Herrens frygt, er dog stadig vores kaldelse og bør være målet for enhver kristen. Når vi vandrer i Herrens frygt og videregiver dette til vores børn, vil vores familier trives, arve landet og være retfærdige sæd på jorden.

Som vi siges i Ordsp. 22:1, "Et godt navn er bedre end store rigdomme, favør er bedre end sølv og guld." De, der frygter Herren, bestemmer, at de vil etablere et navn, der er anset for sandhed, ære, integritet og ægte kristen kærlighed. Vi må give vore børn viden om, at den sande gudsfrygt for Herren er vores mest værdifulde besiddelse, og at det at leve vores liv for at tjene og adlyde Ham er det højeste kald. De, der vandrer i dette, er den sande ædle karaktere. Deres navne er ikke kun kendt på jorden, de er skrevet i livets bog.

Den første Adam havde en brud, der levede i en perfekt verden, men alligevel valgte at synde. Den "sidste Adam", Jesus, vil have en brud, der levede i den mest ufuldkommen verden, men valgte at adlyde. Dette er vores kald og er en succes, hvis skat vil vare evigt.

68. Guds Venner
OP