Tilbage

66. En Særlig Nåde
af Rick Joyner

Derfor alle, der er gudfrygtige bede til dig i en tid, hvor du kan blive fundet; kommer der store vandskyld skal de bestemt ikke nå ham (Sal. 32:6).

Der er ofte en tendens hos kristne til ikke virkelig at søge Herren, førend vi kommer i en krisesituation. Så søger vi Ham inderligt. Vi ser det samme mønster med Israel i Det Gamle Testamente. Dette er en primær årsag til, at mange opholder sig i en tilsyneladende stedsevarende krisetilstand. Som vi bliver fortalt i:

Matt. 7:21-27.
21. Ikke enhver, der siger til mig: 'Herre, Herre!' skal komme ind i Himmeriget, men den, der gør min himmelske Faders vilje.

22. Mange skal sige til mig på hin dag’: 'Herre, Herre! har vi ikke profeteret ved dit navn, og har vi ikke uddrevet onde ånder ved dit navn, og har vi ikke gjort mange undergerninger ved dit navn?'

23. Og da vil Jeg sige dem rent ud: 'Jeg har aldrig kendt jer; vig bort fra mig, I, som øver uret.'

24. Derfor: enhver, der hører de ord, Jeg her har sagt, og handler efter dem, han ligner en klog mand, som byggede sit hus på klippegrund.

25. Og regnen styrtede ned, og vandstrømmene kom, og vindene blæste og kastedes mod det hus, men det faldt ikke; thi dets grundvold var lagt på klippen.

26. Men enhver, der hører de ord, Jeg her har sagt, og ikke handler efter dem, ligner en dåre, som byggede sit hus på sand.

27. Og regnen styrtede ned, og vandstrømmene kom, og vindene blæste og slog imod det hus; og det faldt, og dets fald var stort.«

Som vi læser her, garanterer det ikke bare at kalde Jesus for Herre til at vi kommer ind i himlenes rige. Vi må gøre Han's vilje. At kalde Ham Herre og ikke gøre det, som Han siger, diskvalificerer os fra at være troende og gør os tilsyneladende vantro. Hvordan kunne vi virkelig kende den herlige Kongernes konge og ikke gøre, hvad Han siger? At vide, at Han er Gud og ikke adlyde Ham, er en endelig villfarelse. Denne vildfarelse fører til mange tragedier og fiaskoer, når livets oversvømmelser kommer.

En af vores ultimative opgaver burde derfor være at høre Herrens ord. Som det siges i Joh. 10:4. "Og når Han har lukket alle sine får ud, går Han foran dem; og fårene følger Ham, fordi de kender Han's røst.." Det åbenlyse kontrapunkt her er, at hvis vi ikke kender Han's røst, vil vi ikke følge Ham. At høre Han's ord og adlyde dem er imidlertid to forskellige ting. Mange glæder sig over, hvor godt de hører Herren, men de gør ikke, hvad Han siger. Vi må regne Han's ord som den usigelige skat, de er. Når Herren giver os retning, skal vi skrive det i en dagbog og gennemgå den ofte for at se, hvordan vi har overholdt vores konges direktiver.

Hvis du er i forvirring over, hvordan du hører fra Herren, skal du gå tilbage og gennemgå de ting, du ved, at Han har instrueret dig om at gøre. Dette er ting som bøn, læsning af Bibelen, fællesskab osv, alle er direktiver, som klart er givet til os i Skriften. Når vi adlyder disse, begynder vi at gå i lyset, og lyset vil gøre vores stier og Han's røst mere og mere tydelige. Som det siges i:

Ordsp. 4:18.
men retfærdiges sti er som strålende lys, der vokser i gans til højlys dag.
Hvis vi er på den rigtige vej, skulle tingene blive lysere. Hvis vi er på den forkerte vej, bliver tingene mørkere og mere forvirrede. Hvis vores sti ikke bliver lysere og klarere hver dag, så er vi gået fra den rigtige sti et eller andet sted. I Herren forvandles den forkerte vej aldrig til den rigtige vej. Den eneste måde for os at komme tilbage på den rigtige sti er at gå tilbage til det punkt, hvor vi tog den forkerte drejning. Det kaldes omvendelse.

Omvendelse er ikke kun en god ting - det er en af de største kristne sandheder. I Kristus kan vi faktisk gå tilbage til det sted, hvor vi begik en fejl og begynde forfra og få gjort det rigtigt. I Ap.g. 11:18 læser vi de jødiske troendes respons efter at have hørt Peters vidnesbyrd om at gå til Cornelius hus: Da de havde hørt dette, blev de stille, og priste Gud og sagde: »Så har Gud altså også givet hedningerne omvendelsen til liv.« Otte af de mest magtfulde ord i Skriften findes i dette vers: "Gud har givet ... den omvendelse, der fører til livet." Omvendelse er en særlig nåde, som Gud giver, og den fører til livet.

67. Frygt og Kærlighed
OP