Tilbage

61. Duft af Gennembrud
af Rick Joyner

Robin McMillan fortalte mig engang, at han kunne "dufte et gennembrud." Jeg troede, det var en sjov måde at sige det på, men jeg måtte indrømme, at jeg også kunne det. Det var som om der var en særlig energi i luften, og du kunne faktisk dufte en kommende forløsning i Ånden. Omkring et år havde vi været i et holdningsmønster for mange af vores projekter, og helt sikkert, kort efter at jeg og Robin havde haft denne samtale, så det ud til at være et gennembrud på enhver front.

Når du går videre er det naturligvis vigtigt, at du ikke indtager mere land end du kan holde. Jeg var for nylig i et møde med chefen for den største bank i Amerika. Han fortalte os, hvordan de var blevet bedt af regeringen om at skaffe cirka fem hundrede millioner dollars til indre byprojekter. Dette var for at give dem, der havde succesrige små virksomheder i de indre byer, mulighed for at udvide dem. Resultatet var imidlertid, at alle disse penge endte med at skade disse små virksomheder mere end at hjælpe dem. Ved at give dem så mange penge kunne de tage et stort spring i størrelse, men disse mennesker fik ikke undervisning i, hvordan man driver en stor virksomhed. Mange af dem, der havde succes på et niveau, gik konkurs på det næste niveau, fordi de fik ressourcer, som de ikke var klar til.

Det er godt at have en stor vision, men mange som er visionstyrede er tilbøjelige til at påtage sig ansvar, som de endnu ikke er forberedt på. Der er et gammelt ordsprog om, at "ethvert job kan udføres, hvis det er opdelt i tilstrækkelig mindre trin." Det er godt at have en klar vision om vores endelige formål, men hvis vi er overdrevent fokuseret på det endelige formål snarere end det næste trin, er det sandsynligt, at vi vil snuble over nogle ting. Det var af denne grund, at Herren fik Israel til at erobre deres lovede land en kamp ad gangen. Han fortalte dem, at han ikke ville lade dem gøre det for hurtigt, fordi markens dyr ville overtage det (se 2 Mos. 23:29). Han ønskede ikke, at de skulle erobre land, før de var stærke nok til at holde det. Det samme er tilfældet med os.

Det mest opmuntrende for mig ved, hvad der sker i vores lokale menigheder, er, at mange af de åndelige udbytter ikke kommer gennem lederne på fuld tid, men gennem enkeltpersoner og små grupper, der hører Herrens stemme og reagerer. Hver uge hører jeg om bemærkelsesværdige ting, der sker fuldstændigt uden orkestrering fra vores kontor. Kirkekontoret skal ikke være lederen af ??kirken, men Jesus er det. For mig er dette ægte kristendom, hvor Herren bevæger sig gennem de forskellige medlemmer af kroppen, som det behager ham. Som vi læste i går fra Efeserne 4: 12-13, lad os se på de næste par vers.

15. Men, snarere tale sandheden i kærlighed [altså i alle ting, både i vores tale og handle i sandhed, så vores liv udtrykker Han's sandhed] så vi kan vokse op i alle ting i Ham, som er Hovedet, Kristus selv (Messias, den Salvede).

16. Ham skyldes det, at hele legemet [kirken i alle dens forskellige dele så hver del fungerer korrekt] og vokser sin vækst, så det opbygges i [uselvisk] kærlighed, idet alle de enkelte led hjælper til at knytte og holde det hele sammen, efter den kraft, der er tilmålt hver enkelt del. (Ef. 4:15-16).

En af de vigtigste ting, som Herren gør nu, er at danne "sammenføjningerne". En samling er ikke en del, men det er her, to dele samles. Dette vil i sidste ende muliggøre "korrekt funktion af hver enkelt del." Dette må ske for mange kan komme op på det næste niveau af deres visioner. Ligesom Barnabas skulle gå og hente Paul, før han kunne løses i hans eget ultimative kald, er der sammenføjninger, der skal finde sted mellem legemets lemmer, før vi alle kan komme videre op på det næste niveau. Herren har sammensat Han's legeme, at vi alle har brug for hinanden, og ingen af os kommer derhen alene.

62. Vejen Til Visdom
OP