Tilbage

47. Noah og Nephilim
af Rick Joyner

Da nu menneskene begyndte at blive talrige på jorden og der fødtes dem døtre,

fik Gudssønnerne øje på menneskedøtrenes skønhed, og de tog: så mange af dem, som de lystede, til hustruer.

Da sagde HERREN: "Min Ånd: skal ikke for evigt blive i menneskene, eftersom de jo dog er kød; deres dage skal være 120 År."

I hine dage, da Gudssønnerne gik ind til menneskedøtrene og disse fødte dem børn men også senere hen i tiden -
levede kæmperne på jorden. Det er heltene, hvis ry når tilbage til fortids dage. (1 Mos. 6:1-4).

Det er tydeligt i Skriften, at engle har evnen til at tage menneskers form. Det var af denne grund, at vi får at vide i Hebr. 13:2. "Glem ikke gæstfriheden; thi ved den har nogle, uden at vide det, haft engle til gæster." Engle er tjenende ånder, der tjener frelsens arvinger (se Hebr. 1:14). De elsker Gud, og Gud elsker dem. Vi må lære at have det godt i nærværelse af engle, fordi der er en stor udveksling mellem dem og menneskeheden, især troende. Vi må også kende grænserne for deres forhold til menneskeheden og være i stand til at skelne de faldne engle fra dem, der har bevaret deres rang, stand og fortsat tjener Gud.

I den ovenfor citerede Skrift ser vi, at nogle engle (som undertiden kaldes "Guds sønner" i Skriften) forlod deres rang, stand for at slutte sig til kvinder, der fødte dem børn. Dette frembragte en race af super mennesker, kaldet Nephilim, som Gud ikke skabte. Mange teologer mener, at dette var grundlaget for guder i græsk mytologi og andre gamle legender. Denne super race førte til en korruption og vold, som jorden ikke kunne modstå, og de måtte derfor ødelægges.

Men HERREN så, at Menneskenes, Ondskab tog til på Jorden, og at deres Hjerters Higen og Tragten kun var ond Dagen lang.

Da angrede HERREN, at Han havde gjort menneskene på jorden, og det. skar Ham i hjertet.

Og HERREN sagde: "Jeg vil udslette menneskene, som Jeg har skabt, af jJordens flade, både mennesker, kvæg, kryb og himmelens, fugle, thi Jeg angrer, at Jeg gjorde dem!"

Men Noah fandt nåde for HERRENs øjne.

Dette er Noahs slægtebog. Noah var en retfærdig, ustraffelig mand blandt sine samtidige; Noah vandrede med Gud. (1 Mos. 6:5-9).

Det hebraiske ord, der er oversat "ustraffelig" i v:9 er tamiym (taw-meem '), som bogstaveligt betyder "at have integritet, sandhed, uden pletter, komplet, fuld, perfekt, lyd, uhæmmet, hvad der er komplet eller helt i overensstemmelse med sandhed og kendsgerning." Vi får at vide, at Noah var en "retfærdig mand" angående hans karakter, men "ustraffelig i sin tid" er også oversat "perfekt i hans generationer." Dette havde at gøre med hans slægtsforskning. Det er en henvisning til, at han ikke var en blandingen, der kom fra de faldne engle. Derfor er Noahs generationer så vigtige her. Han var stadig en ren mand.

Gud skabte mennesket perfekt til sit formål på jorden. Mennesket blev skabt for at have fællesskab med Gud, som er Ånd. Derfor vil menneskeheden altid have en åndelig længsel efter fællesskab med Gud. Det er også klart, at Herren, som kendte slutningen fra begyndelsen, altid havde til hensigt at frembringe en ny skabning gennem Han's Søn. Den nye skabning er langt bedre end den oprindelige skabning, fordi den nye skabning er bemyndiget med overnaturlige gaver og magt/kraft. Skriften er tydelige omkring at nogle ikke alene vil udføre de gerninger, som Jesus gjorde, men endnu større gerninger, som vi læser:

i
Johannes 14: 12-13:
”Sandelig, sandelig siger jeg jer, den, der tror på mig, skal også gøre de gerninger, som jeg gør; og større gerninger end disse skal han gøre, fordi jeg går til Faderen. ”Og hvad du beder i mit navn , det vil jeg gøre, for at Faderen kan blive herliggjort ved Sønnen."
Kristne, som er født på ny af Guds Ånd, er faktisk en "super race". Dette er dog ikke resultatet af en kødelig blanding af kød og ånd. Nephilimene var Satans forsøg på at forhindre den nye skabning, som Herren ville frembringe ved at give sin Ånd til mennesker. Når kirken bliver alt, hvad den kaldes til at blive, vil troende blive betragtet som "mænd med anerkendelse, navnkundighed, ry, berømmelse" på grund af de store gerninger, de udfører. Imidlertid vil dette være retfærdigheds gerninger, ikke vold. De vil blive gjort i kærlighed for helbredelse og genoprettelse, i lydighed mod den Hellige Ånd, som er hellig i alle Han's gerninger.

48. Dommen
OP