Tilbage

30. Skjulet Rick Joyner

Da åbnedes begges øjne, og de kendte, at de var nøgne. Derfor syede de figenblade sammen og bandt dem om sig. (1 Mos 3:7).
Her går synden lidt dybere. Som vi har studeret, var Adam og Evas første reaktion på synd, at de skulle se på sig selv. Selvcentrering er giften fra undskabstræet, der dræber. Vi blev skabt til at være Gud-centreret. Genoprettelses processen, gennem hvilken vores sind fornyes, og vi bliver frelst fra vores syndige natur, kommer fra at se Guds herlighed, som vi læser i:

2 Kor 3:18.
Og alle vi, som med utildækket ansigt skuer Herrens herlighed’ i et spejl’, forvandles til det samme billede, fra herlighed til herlighed, eftersom det kommer fra Åndens Herre.

Udfrielsen fra synd kommer fra at vende sig fra synd og selvcentreretheden og igen blive Gud-centreret. Det er ikke vores mål bare at finde ud af, hvem vi er i Kristus, men snarere hvem Han er i os. Førstnævnte kan stadig være selvcentreret, selvom det kan blandes med mange gode motiver.

Hvis vi vil blive forvandlet til Han's billede, vi måse Han's herlighed med "et utilsløret ansigt." Slør er de forsvarsmekanismer, som syndens natur tvinger os til at bære for at beskytte os selv. De er en udvidelse af de dækninger, som Adam og Eva lavede efter deres synd. Synd får os til at være selvbevidste og selvbeskyttende til det punkt, hvor vi er bange for, at nogen ser os som vi er. Disse slør skal fjernes, så vi kan se Herren, som Han er, og så vi kan være ægte overfor hinanden.

At være ægte er at vandre i sandhed og at forholde sig til andre uden prætention, krav. Ved at omvende sig fra synd begynder processen, der går fra "herlighed til herlighed." Jo mere vi tillader, at slørets, forsvarsmekanismer fjernes, jo mere af Han's herlighed vil vi se, og jo mere vil vi blive som Ham.

Når vi synder, er den første tendens, vi har, er at dække, skjule eller rationalisere synden. Når dette sker, frigives døden mod os, og den vil begynde at dræne livet fra os. Omvendelse begynder med at erkende synden, kalde den, hvad den er, og tage ansvar for den.

(1 Joh. 1:6-10).
Men, hvis vi siger at vi har fællesskab med Ham, og dog vandrer i [syndens] mørket, så lyver vi og gør ikke [praktiserer ikke] sandheden.

7. Men hvis vi [virkelig] vandrer i lyset [dvs. lever hver eneste dag i overensstemmelse med Guds forskrifter],
ligesom Han selv er i lyset, så har vi [sandt, ubrudt] fællesskab med hinanden [Han med os, og vi med Ham],
og Jesu blod Han's Søn renser os fra al synd [ved at slette synden, renser os fra synd i alle dens former og manifestationer].

8. Hvis vi siger, vi ikke har synd [nægter at indrømme, at vi var syndere], bedrage vi os selv, og sandheden er ikke i os. [Han's ord lever ikke i vores hjerter.]

9. Men, hvis vi [utvungen] indrømmer at vi har syndet, og bekender vore synder,
er Han trofast og retfærdig [tro mod sin egen natur og løfter], så Han tilgiver os vore synder og
renser os kontinuerligt fra al uretfærdighed [vores forseelser, alt ikke er i overensstemmelse med Han's vilje og formål].

10. Men, hvis vi siger, at vi ikke har syndet [nægter at indrømme vore syndige gerninger, handlinger],
så gør vi Ham til en løgner [ved at modsige Ham], og Han's ord er ikke i os.

Som nævnt er den naturlige reaktion på synd at skjule den, foregive, at der ikke var nogen synd eller give en fornuftmæssig forklaring på synden. Alle disse svar uddyber kun syndens greb om os og åbner os for yderligere bedrag. Svaret er ikke at dække over synden, men snarere anerkende den, flygte til korset for tilgivelse og helbredelse fra det sår, synden har forårsaget. Som det står i Skriften ovenfor, må vi bekende vores synder for at blive tilgivet, og så kan Han rense os.

Judas blev kaldt "uforbederlig" eller uden for rækkevidde. Det, der gjorde ham uforbederlig, var ikke, at han forrådte Herren, men at han hængte sig selv. Vi har sandsynligvis alle forrådt Herren, fordi Han sagde, at når vi har gjort det mod det mindste af Han's folk, har vi gjort det mod Ham. (se Matt. 25:40). Judas kunne have været tilgivet, men i stedet for at flygte til Herren for tilgivelse, forsøgte han at betale prisen selv for sin egen synd. Ved at gøre det var han uden for Herrens hjælp. Vi er også uden for Han's hjælp, når vi enten dækker over vores synd og foregiver, at den ikke findes, eller insisterer på at betale prisen for den selv. Disse er en krænkelse af Jesu kors, som alene kan betale for vores synder. Jak. 3:2 siger: "For vi snubler alle sammen på mange måder."

Lad os ikke reagere på synd ved at forsøge at dække over den eller "hænge os selv", men snarere flygte til Guds nåde ved korset. Jesus døde for at betale for den synd. Ved ikke tillade Ham at betale prisen for vores synd er at afvise Han's store nåde. Hvis vi vil være frie og vokse i den tillid, som alle relationer er baseret på, skal vi stole på korset.

31 Vildfarelsen
OP