Tilbage

25. Åbenhed
af Rick Joyner

Og de var begge nøgne, både Adam og hans hustru, men de bluedes ikke. (1 Mos. 2:25).

Gud etablerede forholdet mellem mænd og kvinder på en måde, der kunne hjælpe med at bevare og styrke deres forhold til Ham og hinanden. Alle forhold er bygget på tillid. Tillid er den bro, over hvilken meningsfuld udveksling finder sted. Jo stærkere broen er, jo mere vægt kan der bæres over denne bro. Du kan have kærlighed, og du kan have tilgivelse, men hvis du ikke har tillid, vil det være et overfladisk forhold.

Da manden og kvinden var nøgne, antydes det, at det var mere end at være uden tøj. De stolede på hinanden nok til at være åbne og gennemsigtige overfor hinanden. Dette er den måde, vi blev skabt til at være, helt frie og åbne med hinanden, uden at noget er skjult. Dette er målet med ægteskabet - to mennesker, der er helt åbne og frie overfor hinanden.

At manden og kvinden var nøgne og "ikke skammede sig" forklarer, hvorfor de var i stand til at være gennemsigtige og have tillid til hinanden. Skam er en af de mest destruktive kræfter i et forhold, fordi det får os til at begynde at skjule ting for hinanden. Forhold der er indledt og holdes borte fra de ting, der skaber skam, vil være det stærkeste og mest berigende. Derfor vil ægte kærlighed altid blive hengiven, selvopofrende til renhed først og ikke til den umiddelbare tilfredsstillelse. Skam ødelægger forholdet mellem os og Gud, os selv og andre.

Skam er resultatet af synd. Det er forårsaget af at gøre ting, som vi ved, der er forkert. Når vi med vilje synder, får det os til at ønske at skjule. Synd begynder at dræbe vores hjertes frie udtryk, hvilket forvrænger vores personligheder og vores potentiale.

Gud skabte os til at være sociale skabninger og dermed have brug for fællesskab med Ham og med hinanden. Skam forårsager at vi skjuler os for hinanden og resulterer også i det første, som Gud sagde ikke var godt - ensomhed. Synd er ikke prisen værd.

Ligesom Adam og Evas tragedie, ser de fleste ud til at skulle opleve konsekvenserne af synd, før de vil tro på det. Men hvis vi vælger at gøre det rigtige, ved at bestemme, at vi ikke vil gøre de ting, der får os til at skjule noget, vil vi begynde at opleve den største frihed, vi nogensinde kan opleve. Vi vil også begynde at se en forbløffende ændring i vores forhold. Skam skal være et rødt advarselslys for os, at det, vi laver, er forkert, som vi læser i:

1 Joh. 1:6-7:
Men, hvis vi siger at vi har fællesskab med Ham, og dog vandrer i [syndens] mørket, så lyver vi og gør ikke [praktiserer ikke] sandheden.

7. Men hvis vi [virkelig] vandrer i lyset [dvs. lever hver eneste dag i overensstemmelse med Guds forskrifter], ligesom Han selv er i lyset, så har vi [sandt, ubrudt] fællesskab med hinanden [Han med os, og vi med Ham], og Jesu blod Han's Søn renser os fra al synd [ved at slette synden, renser os fra synd i alle dens former og manifestationer].

Som nævnt er det græske ord oversat "fællesskab" i denne tekst koinonia. Dette ord indebærer langt mere end bare et afslappet venskab. Det er en dyb ægteskablig forening. Ordet "renser" angiver mere end bare en fjernelse af konsekvenserne af vores synd, men også fjernelse af skam. Det genoprettede fællesskab, vi skal have i Kristus, er beregnet til at fjerne skammen, der kom ind med faldet. Dette vil give os mulighed for at være oprigtige og åben, ærlig, uvildig med hinanden. Hvis vi vandrer i lyset, som Herren er i lyset, vil vi have et fællesskab, der er så dybt og reelt med Ham og Han's folk, at der ikke er noget vi vil skjule for hinanden.

Hvis vi siger, at vi har dette fællesskab, men har ting, som vi ikke kan bringe i lyset, lyver vi (se 1 Joh. 1:6). Hvis vi har noget i vores liv, som vi er bange for, vil blive afsløret, bør vi slippe af med det. Alt, hvad vi er bange for at have bragt til lyset, er ondt, fordi det kun kan overleve i mørke. Vi bør også afstå fra enhver form for hemmelige forhold, hemmelige klubber eller organisationer, der er hemmeligholdte. Disse vil ikke være lys, men naturligvis indeholde mørke, ellers ville de ikke være nødt til at være hemmelige. Selvfølgelig kan forfølgelse kræve en undtagelse fra dette, da der er steder, hvor kristne skal mødes i hemmelighed for deres sikkerhed. Der er dog en stor forskel i organisationer, der er hemmeligholdte, og dem, der er tvunget til at være hemmelige på grund af forfølgelse.

Vi bør også søge at være så trovæærdige mennesker, at andre føler sig fri til at dele åbent med os. Nogle gange kræver kærlighed diskretion, og denne "kærlighed dækker et væld af synder" (se 1 Pet. 4:8). Frem for alt, som vi læser i 1 Joh. 2:28, "Og nu, børnlille, forbliv i Ham, at når Han åbenbares, må have tillidsfuldhed og frimodighed og ikke blive til skamme overfor Ham ved Han's komme." Et sådant håb vil holde os rene.

26 Spørgsmålet
OP