Tilbage

22. Fællesskab
af Rick Joyner

Derpå sagde Gud HERREN: "Det er ikke godt for mennesket at være ene; Jeg vil gøre ham en medhjælp, som passer til ham!"

Og Gud HERREN dannede af agerjorden alle markens Dyr og himmelens fugle og førte dem hen til Adam for at se, hvad han vilde kalde dem; thi hvad Adam kaldte de forskellige levende væsener, det skulde være deres navn.

Adam gav da alt kvæget, alle himmelens fugle og alle markens dyr navne - men til sig selv fandt Adam ingen medhjælp, der passede til ham. (1 Mos. 2:18-20).

Mennesket blev skabt for at være en social skabning. Gud sagde, "det er ikke godt for mennesket at være alene." Det er interessant, at mennesket var ensomt, selvom han havde fællesskab med Gud. Dette indebærer, at Gud alene ikke var nok for mennesket. Dette kan være en chokerende tanke, men Herren skabte mennesket til at have behov for fællesskab med Ham såvel som med dem af sin egen art.

Herren lod manden søge gennem hele skabelsen for at finde den hjælper, der passer til ham, men en blev ikke fundet. Herren kender slutningen fra begyndelsen, så hvorfor fortalte Han ikke bare manden, at ingen af disse hjælpere var den han søgte, og lod så en dvale komme over Adam og skabte en kvinde? Det er af samme grund Herren ofte vil lade os jage efter mange bestræbelser i vores liv for at søge tilfredsstillelse selvom Han allerede ved hvad er gavnligt. Herren skabte mennesket til at være fri, og Han vil ikke krænke den frihed. Herren havde allerede sagt, at Han ville gøre en hjælper, der passer til manden, men mennesket måtte stadig søge, og Herren lod ham. Han vil også lade os jage mange frugtløse bestræbelser, hvis vi insisterer på at skulle bevise noget for os selv.

Mange bruger stadig deres liv på at foretage den samme søgning, som Adam gjorde. De kan se på kvinder som sexgenstande, men ikke som en kilde til fællesskab, der kan berøre deres hjertes dybeste behov og helbrede ensomheden. Derfor søger mænd ofte tilfredsstillelse i deres erhverv, sport, hobbyer, opdræt af dyr osv. Disse er ikke nødvendigvis dårlige og kan tilfredsstille til en vis grad, men ingen af disse vil nogensinde være egnede til at udfylde det tomrum, der kun kan udfyldes når den passende medhjælp findes.

Vi må dog ikke stille samfundet med vores ægtefælle over vores samfund med Gud. Vores behov for Ham er større. Ikke desto mindre vil der være et tomrum i vores hjerter, der kun kan fyldes med et korrekt forhold til vores ægtefælle. Vi må have fællesskab med Gud og vores ægtefælle for at være komplet. Det rette forhold mellem en mand og en kvinde er et vidunderligt forhold, som Gud skabte for at hjælpe os med bedre at forstå vores forening med Ham. Dette forhold er nødvendigt, men det kan aldrig erstatte det større behov for Ham.

Hvis vi ikke elsker Gud mere, end vi elsker vores ægtefælle, vil vi ikke elske vores ægtefælle så meget, som vi burde. Vores forhold til Gud blev skabt først og skal altid forblive først. Alligevel, som vi ser i 1 Joh. 4:20: "Hvis nogen siger: 'Jeg elsker Gud' og hader sin bror, er han en løgner; for den, der ikke elsker sin bror, som han har set, kan ikke elske Gud, som han ikke har set." Vores forhold til andre mennesker er et godt barometer for vores forhold til Gud. Hvis vi virkelig elsker Gud, kommer det til udtryk i vores kærlighed til andre. Dette vil især være tilfældet i vores kærlighed til vores ægtefælle, som er beregnet til at afspejle Kristi kærlighed til kirken..

Fordi ensomhed er den første ting, som Gud sagde "ikke var god," hvis vi søger at elske og hjælpe vores naboer, skal vi især se efter de ensomme. Dette betyder ikke kun dem, der bor alene. Du kan være i en mængde og være ensom. Ensomhed er resultatet af ikke at have fællesskab, der går ud over det overfladiske til at røre ved sjælen. Dybt, meningsfuldt fællesskab er vigtigt for vores mentale, fysiske og åndelige helhed. Samfundet, som vi blev skabt til at have, er ikke en af enten/eller situatione mellem Gud og mennesker, men begge dele. Hvis vi er ensomme, skyldes det, at vi ikke har holdt balancen mellem dem ordentligt.

Alligevel prøver mange at finde den tilfredsstillelse, som de kun kan finde i deres forhold til Gud gennem deres kammerater eller deres, og endda dem i kirken. Normalt vil dette føre til frustration, der vil skade vores forhold til vores ægtefæller og andre, fordi vi vil begynde at føle, at de ikke er nok for os. Det er de ikke, fordi de aldrig kan indtage Guds sted i vores liv.

23 Ægteskab
OP