Tilbage

19. Gud og Menneske
af Rick Joyner

5. dengang fandtes endnu ingen af markens Buske på jorden, og endnu var ingen af markens urter spiret frem,
thi Gud HERREN havde ikke ladet det regne på jorden, og der var ingen mennesker til at dyrke agerjorden,

6. men en tåge* vældede op at jorden og vandede hele agerjordens flade*den græske overs: har: kilde.

7. da dannede Gud HERREN mennesket* af agerjordens* muld og blæste livsånde i hans næsebor, så at mennesket blev et levende væsen.
*hebr. adam. hebr. adamah. (1 Mos. 2:5-7).

Hvorfor talte Herren ikke bare til at blive et menneske, ligesom Han gjorde til de andre dele af skabelsen? I stedet dannede Han mennesket og skabte ham som en pottemager i Han's pottemagerværksted. Derefter åndede Han sit eget liv ind i mennesket. Ordet, der er oversat "ånde" i denne tekst, er det hebraiske ord neshamah (nesh-aw-maw '), som kunne have været oversat "guddommelig inspiration" eller "intellekt." Mennesket skulle skabes efter Guds billede, ikke kun i udseende, men med noget af Han's egen evne til at resonnere og opfatte. Mennesket skulle være unikt i skabelsen.

Mennesket blev skabt af jorden, og jorden skulle være hans rige, men han blev også født med et hjerte til at nå ud til den Gud, der skabte ham. Gud er Ånd, og mennesket blev skabt for at have et specielt fællesskab med Gud, som er Ånd. På grund af dette er der et åndeligt tomrum i ethvert menneske, der kun virkelig kan opfyldes, når de er i fællesskab med Gud.

Mennesket er naturligt og født af jorden, men han fik sin livsgnist fra Gud, som er overnaturlig. På grund af dette er der en længsel efter det overnaturlige hos mennesket. Hvis denne åndelige sult og tiltrækning for det overnaturlige ikke er fyldt med et forhold til Gud, har mennesket gentagne gange bevist, at han vil fylde tomrummet med de mest basale former for spiritisme og det overnaturlige dæmoniske. Som man siger: "Hvis du nægter en mand mad, vil han sluge gift." Mennesket skal have Gud.

Uden Gud vil vores mest ædle foretagende og vores højeste succeser stadig efterlade os tomme. Vi blev skabt til Ham, og selve det åndedræt, som vi indånder, længes efter den ENE, der gav det til os. Vi blev skabt til Ham, og vi vil aldrig være komplette uden Ham,. Menneskets hele seks tusind år lange historie erklærer denne sandhed med dristige understregninger. Vi har forsøgt at erstatte alt i stedet for Gud, men nu ved vi, at det er bedre at miste alt end at miste vores forhold til Ham.

At have fællesskab med Gud er absolut nødvendig, afgørende, uundværlig og elementært for vor væsen, men det er også et uundgåeligt privilegium. Hvad kan muligvis være mere spændende end at have fællesskab med den Almægtige? Hvad kunne muligvis være mere interessant? Som kong David spurgte, hvorfor ville Herren endda være interesseret i mennesker? Det er svært at forstå, men Gud elsker os og ønsker at være tæt på os. Vi blev skabt til Guds glæde! Den, der strækkede himlen ud som et teltgardin, har det godt at være tæt på mennesket. Er det ikke vores største og mest tragiske dårskab at undlade at udnytte denne uforståelige mulighed for at have fællesskab med Ham?

I 1 Kor. 1:6-9 siger apostlen Paulus alt dette med ekstraordinær kortfattethed og klarhed:
6. efter som vidnesbyrdet om Kristus er blevet stadfæstet iblandt jer,

7. så I ikke mangler nogen åndelig gave [som kommer fra Helligånden], idet I lever i forventning om, at vor Herre Jesus Kristus skal åbenbares.

8. Han som også skal styrke jer indtil det sidste, så I ikke kan anklages på vor Herre Jesu Kristi dag.

9. Trofast er Gud, ved hvem I blev kaldet jer til samfund med Han's Søn, Jesus Kristus, vor Herre

Vidnesbyrdet om Kristus bekræftes i os, når vi ikke mangler nogen gave. Åndens gaver er navngivet i 1 Kor. 12:4-12, og vi bliver bedt om i v:31 at "inderligt ønske de større gaver" og igen i 1 Kor. 14:1 til at "Hig efter kærligheden, og stræb efter de åndelige gaver, især efter at tale profetisk. " Jesus demonstrerede alle Åndens gaver i sin tjeneste. Derfor bekræftes vidnesbyrdet om, at Kristus fungerer fuldt ud gennem os, når alle gaverne fungerer gennem os. Dette er ikke ental, men samlet. Han har uddelt gaverne til enkeltpersoner, så vi må komme sammen for at få det fulde vidnesbyrd om Ham for at det kan blive bekræftet gennem os.

Det er rigtigt for os at "inderligt ønske" de åndelige gaver. Dette opfylder længsel efter det overnaturlige, der er i ethver menneskes sjæl, fordi vi blev skabt til at have fællesskab med en overnaturlig Gud. Gennem Åndens bevægelse, der er givet os, har vi fællesskab med Kristus. Når Ånden bevæger sig gennem os for at helbrede, bliver vi berørt af Han's medfølelse med de syge. Når Han taler et profetisk ord gennem os, bliver vi rørt af det, der ligger i Han's hjerte osv. At have åndelige gaver er en måde, vi har fællesskab med Gud, som er Ånd.

20 Arbejedere
OP