Tilbage

14. Kronen
af Rick Joyner

Derpå sagde Gud: Lad os gøre mennesker i vort billede, så de ligner os.(1. Mos. 1:26).
Hvilken større ære kunne der muligvis være, end at blive skabt i Guds billede? Mennesket er kronen på Guds skabelse. Mennesket er den der afspejler Han's natur mest; dette er menneskets ultimative formål. Hvis der er nogen måde for os at måle vores livs succes, ville det være, hvor godt vi har reflekteret Ham i vores liv. Derfor læser vi i:

Rom. 8:28-30.
Og vi ved, at alle ting samvirker til gode for dem, som elsker Gud, dem, som efter Han's beslutning er kaldede.

29 For dem, som han forud har kendt [og elsket og valgte på forhånd], han forudbestemt også til at formes billedet af hans Søn [og i sidste ende få del i hans komplette helliggørelse], således at han ville være den førstefødte [den mest elskede og beæret] blandt mange troende. 29. For dem, som Han har kendt forud, dem har Han også forudbestemt til at blive formet til Han's Søns billede , så Han kan være den førstefødte blandt mange brødre,

30. Og dem, Han har forudbestemt, dem har Han også kaldt; og dem, Han har kaldet, dem har Han også retfærdiggjort; og dem, Han har retfærdiggjort, dem har Han også herliggjort.

Menneskets fald forstyrrede ikke Guds endelige kald til mennesker, men forsinkede det kun lidt. Herren brugte faldet til at afsløre sin usigelige kærlighed og til at frembringe en "ny skabning", der var meget højere end den første skabning. De, der overvinder faldet ved deres tro på Jesu Kristi kors, vil blive fælles arvinger med Ham.

Af denne grund "får Gud alle ting til at samvirker til gode for dem, som elsker Gud, dem, som efter Han's beslutningl er kaldede" (Rom. 8:28). Alt, hvad der sker med os, er med det formål at bringe Guds højere formål frem i vores liv. Det højere formål er Kristus lighed. Hver prøve og ethvert problem er med det formål at tilpasse os til Kristi billede. Hvis vi ser på vores problemer i det lys, vil vi være i stand til at forstå og overvinde dem. I alle ting skal vi holde det høje kald til at blive tilpasset Kristi billede som vores formål.

For at forstå vores forvandling må vi forstå 2 Kor. 3:18. "Og alle vi, som med utildækket ansigt skuer Herrens herlighed’ i et spejl’, forvandles til det samme billede, fra herlighed til herlighed, eftersom det kommer fra Åndens Herre.." Vi skal forvandles "fra herlighed til herlighed." Dette indikerer en åbenbarings proces for at ændre os til Han's billede. Dette er ikke en proces, som vi kan konstruere eller kontrollere, men det er "fra Åndens Herre." Alt hvad vi kan gøre er at underkaste os det. Vi underkaster os det ved "at se Herrens herlighed." Når vi ser Han's herlighed, vil vi blive ændret til Han's billede, lighed.

Når vi falder i den fælde at forsøge at ændre os selv, resulterer det i at se på os selv i stedet for Ham. Dette vil uundgåeligt føre til det sorte hul med selvcentrering. Selv efter at vi er født på ny i Herren, skal en forvandling finde sted i vores liv. Vi vil dog aldrig blive forvandlet ved at dvæle ved det, der er galt med os, men snarere ved at se Herrens herlighed. Når vi holder opmærksom på Ham, vil det forvandle os, selvom vi ofte ikke er opmærksomme på det.

Johannes Døberen sagde: "Han skal blive større, men jeg blive mindre" (Joh.3:30). Mange, der forsøger at efterligne denne ædle hengivenhed, har bestemt, at de skal blive mindre, så Han kan vokse, men det er ikke, hvad Johannes sagde. Det er faktisk det modsatte og vil medføre de meget modsatte resultater, vi søger, hvilket er at være som Kristus. Hvis vi prøver at blive mindre, så Han kan blive større, er det stadig vi som er i kontrol. For at vi skal omdannes til Han's billede "Han må blive større", og så vil vi mindske. Hvis vi får dette baglæns, vil det resultere i farisæernes religiøse ånd. Han vokser i os, når vi ser Han's herlighed, ikke vores egne mangler. Helligånden blev sendt for at overbevise os om synd, og Han vil pege på vores synd. Midlet er at omvende sig. Omvendelse er ikke bare at vende sig fra synden, men vende sig til Herren. Hvis vi kun tager et halvt skridt med at vende os fra synden, falder vi igen. Vi må vende os til Herren ved at flygte til kraften i Han's kors og se Han's herlighed og natur. Så bliver vi ændret. Derfor, når vi synder, må vi ikke løbe fra Herren, men snarere til Ham.

15. For vi har ikke en Ypperstepræst, der ikke er i stand til at sympatisere og forstå vores svagheder og fristelser, men En, der er blevet fristet [præcis ved hvordan det føles at være menneske] i enhver henseende, som vi, dog uden synd.

16. Lad os derfor med frimodighed [med tillid og uden frygt og det privilegium] at træde frem for nådens trone for at modtage [for vores fiaskoer] barmhjertighed og finde [Han's forbløffende] nåde til hjælp i rette tid [en passende velsignelse, der kommer lige på det rigtige tidspunkt]. (Hebr. 4: 15-16).

15 Autoritet
OP