Tilbage

134. Målet med livet er livet
af Rick Joyner

Som vi har overvejet i vores studie, er vores mål ikke kun viden eller magt/kraft, men Livet. I vores stræben af livet vil vi søge kundskab og kraften til at bevise ægtheden af vores budskab, men disse er bare midler for det endelige mål. Det liv, vi søger, er Jesu person - Han er Livet.

Guds liv findes først i Han's natur og derefter Han's værker. Vi tjener Ham ikke på grund af hvad Han gør, men på grund af hvem Han er. Ligeledes er vores kald ikke kun at gøre, men at være. Vores kaldelse er at manifestere det liv, der er i Kristus Jesus, som Han ønsker at give til en verden som er død i dens synder.

Der er dybest set tre faser i processen med at opnå dette liv i dens fylde:

1) Den første fase er åbenbaring.
Dette er åbenbaringen af, hvad Jesus opnåede på korset for os. Det inkluderer herligheden ved vores forløsning fra vores gamle natur og herligheden over vores kaldelse og arv i Ham.

2) Den anden fase er gerning..
Dette er selve den udførelse af denne frelse ved at forny vores sind - vores natur på en måde, der bringer praktisk forløsning af vores gamle natur og etablerer Han's nye natur i os.

3) Den tredje og sidste fase er at åbenbare..
Det er åbenbaringen gennem os herligheden ved Guds frelse, den nye skabnings natur og arven som vi har fået som lemmer af Han's egen husstand - Guds sønner og døtre.

Vi kan se disse tre grundlæggende faser af modenhed gentagne gange i Skriften, igen og igen. De ses i Israels udgang fra Ægypten, ørkenen og det lovede land. Vi ser dem i de tre dele af Moses 'tabernakel, templerne bygget af Salomo og templet bygget af resten som vendte tilbage fra Babylon. Alle disse var profetiske grovskitser som sigter på os til at kende Jesus som Vejen, Sandheden og Livet.

Den første fase er dybest set selvcentreret, fordi vi lærer alt, hvad vi kan få gennem Kristus. Selvcentrering er ikke forkert for de umodne, og umodenhed er ikke forkert, når vi er unge. Spædbørn er næsten helt selvcentrede, fordi de er i en så hjælpeløs tilstand. Som børn skal vi også lære, hvem vi er, og hvad vi kan gøre, før vi kan begynde at forholde os til andre med modenhed. Et af de sande markeringer af modenhed er, at vi bliver mindre selvcentrerede og mere Kristuscentrede og hengivne til at hjælpe andre.

Selvom overgangene mellem disse faser i vores naturlige liv normalt er gradvis, repræsenterer de specifikke tidsperioder i vores åndelige liv. Den første fase, åbenbaring, er frisk og spændende, men normalt ret kort. Den anden fase gerning, er hård, men også meget spændende og opfyldende, og hvor vi lærer, vokser og ser Herrens herlighed på en måde, der begynder at ændre os til Han's billede. Vi må komme gennem ørkenen for at komme til det lovede land. Det er her, de største prøvelser og fristelser kommer over os for at prøve det liv, som vi har fået, og for at forberede os på den autoritet, vi vil få i den tredje fase, og åbenbare.

Fase to kan virke som et sted, hvor vi kender mest til nederlag og fiasko, men det er det forkerte perspektiv. Vi består sjældent en af Guds prøver med en perfekt score. Ofte skal vi klassificeres "på en kurve" med tilføjet nåde fra Gud for at vi overhovedet kan bestå. Dette kan være en hård og ofte deprimerende fase af vores udvikling, der generelt skyldes vores perspektiver. Vi vokser, og selvom vi måske går i cirkler til tider for at gentage de prøver, vi mislykkedes i, det var i ørkenen, at Guds tabernakel blev bygget, og det er i dette stadie af vores vækst, at Herren bygger sin bolig i vores liv. Det er også gennem vores fiaskoer, at vi med sikkerhed lærer, at Han er vores frelse og sejr. Her reduceres vores tro på os selv, og vores tro på Ham vokser. Dette er sandheden.

Den tredje fase er, når alle Guds handlemåde med os er anvendt og vi begynder at besidde vores arv - hvilket er at leve i kraften af Kristus opstandelsesliv. Det er her, herligheden afsløres ikke kun for os, men gennem os. Dette er det sted, hvor vi begynder at opfylde vores kald og skæbne/bestemmelse/lod i Ham.

Det overvældende flertal af israelitterne kunne kun komme ind i forgården af Tabernaklet, nogle få kunne komme ind i det hellige sted, men kun en kunne komme ind i Allerhelligste sted. På samme måde ser det ud til, at meget få kristne kommer forbi den første fase af modenhed. Mange viger tilbage fra Guds handlemåde som ville bringe dem til et sted med Kristuslighed. Dette er de kristne, hvis tro er et vedhæng/tillæg/tilbehør til deres liv. De kan trofast gå til gudstjenester, men deres forståelse går sjældent ud over om frelsesvished. Meget af deres liv er faktisk stadig i Ægypten, bundet til denne nuværende verden.

Et par få fortsætter med at vandre i ørkenen og begynder det spændende liv med virkelig at vandre med Gud dag for dag. Den første generation af israelitter døde, vandrende i rundkredse i ørkenen på grund af deres manglende tro. Ligeledes ser det ud til, at de fleste kristne i dag stadig ikke kommer længere end denne fase. Mange tilbringer deres liv med at gå i cirkler og udholde de samme ørken test igen og igen på grund af en grundlæggende mangel på tro på Gud. Alligevel opnår de, der kommer så langt, meget for Herren og Han's formål. De bygger Han's bolig og hjælper med at opdrage en generation, der vil gå over og tage besiddelse af Guds løfter.

Ligesom kun Ypperstepræsten kunne komme ind i Allerhelligste, er det kun Én, der stadig kan komme ind i det højeste Rige. Derfor, for os at komme ind skal vi forblive i Ham. Dette betyder, at Gal. 2:20 skal være en realitet i vores liv, så vi også i sandhed kan sige, "Jeg er blevet korsfæstet med Kristus, og det er ikke længere jeg, der lever, men Kristus lever i mig, og det liv, som jeg lev nu i kødet, jeg lever ved tro på Guds Søn, der elskede mig og gav sig selv hen for mig." Dette er vores endelige mål, og det er her, vi går ud over bare at se Guds gerning for at se Han's herlighed.

Igen, vores mål er Livet [Kristus Jesus]. Vi må kende Vejen og Sandheden, men Lvet er vores mål. Hvis vi ikke har Han's liv, kender vi ikke rigtig Vejen eller Sandheden [Kristus Jesus]. Vi ønsker ikke bare at kende/forstå om frelse, men have Han's frelse virke i vore liv. Vi søger ikke Sandhed for at have viden, men for at have den Sandhed, der frigør os fra vores gamle natur, så vi kan vandre i livets friskhed. Målet med Sandheden er også Livet. Vores mål er ikke kun at kende om vores arv og herligheden i den kommende tid - vi er kaldet til at leve i den.

135. Finde Dit Sted i Livet
OP