Tilbage

109. De Usyret Brøds Fest
af Rick Joyner

Det næste vigtigste aspekt af påskefesten er festen med usyret brød, som er en del af påsken, som vi læser i:

2 Mos. 12:17.
Bestemmelsen om de usyrede brød skal I overholde, for netop den dag førte jeg jeres hærskarer ud af Egypten. Som en eviggyldig ordning skal I holde denne dag, slægt efter slægt.

Skriften taler surdejen om to ting. Den første er ondskabsfuldhed/nag og ondskab, som vi læser i 1 Kor. 5:8. "Lad os derfor fejre Påsken, ikke med gammel surdej eller med surdejen af ondskabsfuldhed/nag og ondskab, men med det usyrede brød af oprigtighed og sandhed." Den anden ting, som surdej taler om, er både farisæernes lovtrældom og saddukærnes liberalisme/frisind, som Herren advarede om i Matt. 16:6. "Og Jesus sagde til dem: Pas på og vogt jer for farisæernes og saddukæerne surdej." 'Bestemmelsen om de usyrede brød skal I overholde, for netop den dag førte jeg jeres hærskarer ud af Ægypten. Som en evig gyldig ordning skal I holde denne dag, slægt efter slægt.

Festen for usyret brød fejres til minde om, hvordan Israel kom ud af Egypten, og det er en åbenbaring af, hvordan vi holder uønsket surdej ud af vores liv. Som vi læser i:

5 Mos. 16:3.
Du må ikke spise syret brød dertil. I syv dage skal du spise usyret brød dertil, trængselsbrød thi i største hast drog du ud af Ægypten for at du kan ihukomme den dag, du drog ud af Ægypten, så længe du lever.

Årsagen til at Israel spiste usyret brød, da de kom ud af Ægypten, var fordi, da de flygtede fra Ægypten "i hast", havde deres brød ikke tid til at blive surdej. Dette er også, hvordan vi holder surdejen af ondskabsfuldhed/nag og ondskab, lovtrældom eller liberalisme/frisind ud af vores liv - når vi deltager i Kristi Påskeoffer må vi flygte fra verden og verdensligheden med sådan en hast, at surdejen ikke har tid til at poppe op i os.

Et af de grundlæggende egenskaber ved et ægte kristent liv er, at det bevæger sig, flyder og går et eller andet sted hen. Livets flod blev ikke kaldt en sø, men en "flod", fordi en flod flyder og bevæger sig mod en bestemt destination. Når en flod kommer nærmere sin destination, bliver den som regel bredere og dybere. Ligesom vand undertiden bruges som en metafor for sandheden i Skriften, skal al sandhed bevæge sig og vokse og blive både mere større og dybere for os.

I den allerførste omtale af Helligånden i Skriften (se 1 Mos. 1:2) ser vi at Han bevæger sig. Intetsteds står det, at Han stoppede. At bevæge sig er Han's natur, og derfor kaldes Han's handlinger ofte en "bevægelse af Helligånden." Som Paulus sagde i Ap.g. 17:28, "for i Ham lever og bevæger vi os ..." Sådan holder vi surdejen væk fra vores liv. Når noget af det, der kaldes surdej, begynder at krybe ind i en kristen liv, vil det næsten altid være resultatet af, at de er ophørt med at vokse og bevæge sig mod deres liv i Kristus.

Israels børn blev forpligtet til at fejre denne fest af usyret brød hvert år med Påske for at minde dem om, hvordan de forlod Ægyptens land i en sådan hastighed, at deres brød ikke havde tid til at blive syrnet. Vi har også brug for denne konstante påmindelse. Ligesom vand, der holder op med at bevæge sig hurtigt vil blive forurenet, skal vores tro altid bevæge sig og vokse, hvis den skal forblive ren.

Ligesom den største modstand mod Herren Jesus, da Han vandrede jorden var fra farisæerne og saddukæerne, er der et konstant angreb på enhver kristen for at vende sig fra Livets flod og begynde at følge menneskers traditioner og tilbede, hvad Gud gjorde i fortiden snarere end hvad Han gør nu. Vi må ære de store ting, som Herren har gjort, og vores fædre og mødre i Herren, som Han plejede at gøre igennem dem, men vi må skrive vores egen historie.

Kristendommen er den største søgen med den største skæbne. Hvordan kunne vi nogensinde finde noget mere værdig end efterfølgelse af Gud, vokse i viden om Han's veje og hengivenheden til at gøre Han's vilje?

110. Neget Af Den Første Frugt
OP