Hjem
Tilbage

Den 2den amerikanske revolutionære borgerkrig, del 47

Uge 47, 2019
Rick Joyner

Jeg har været historie studerende i over et halvt århundrede. Der er et mirakel i historien som aldrig ophører med at forbløffe mig - miraklet af de amerikanske grundlæggere. Der kan have været mange ekstraordinære ledere, som overgik dem som enkeltpersoner. Dog var der aldrig på noget tidspunkt i den registrerede historie, hvor en så bemærkelsesværdig gruppe var samlet et sted med det formål at have et så bemærkelsesværdigt formål - at etablere den mest retfærdige regering på jorden, forpligtet til at etablere og bevare frihed og retfærdighed for alle.

Det, de etablerede var en regering som aldrig før var set på jorden, en der eksisterede for at tjene folket og ikke omvendt. Man kunne måske påstå, at det der blev givet gennem Moses, det der kom lige fra Gud, var åbenbart bedre, men det var ikke fordi det ikke var regnet for at være det. Hvad der kom gennem Moses var en lov som var beregnet til at forberede menneskeheden på en bedre regering, en, der kun kunne realiseres gennem Jesu Kristi nye pagt. Vores stiftere forsøgte at basere regeringen på den nye pagt, ikke den gamle. Verdslige har forsøgt at forringe dette, men det er tydeligt i grundlæggernes egne skrifter, at det var det, de søgte at gøre.

Vores grundlæggere var stort set alle hengivne kristne, skønt de fleste var opmærksomme på den institutionelle kristendom. Den første store vækkelse var det åndelige fundament for de kolonier, der blev USA. Dette var ikke kommet gennem den institutionelle kirke, og det fødte langt mere uafhængige kirker end nogen tidligere bevægelse siden det første århundrede. Mange af disse kirker vil senere gå sammen i nye kirkesamfund, men deres grundlæggelse var mere levende og uafhængig. Dette var også tankegangene for de fleste af grundlæggerne af vores regering. De havde en tendens til at følge Kristus i stedet for den institutionelle doktrin eller trossætning om kirkesamfund.

John Adams, den anden Præsident for den nye Forfatnings Republik, sagde, at denne regeringsform var fuldstændig utilstrækkelig til alt, hvad der ikke var moralsk og religiøs. Hvis vi mistede vores moral eller vores religiøse hengivenhed, kunne republikken ikke vare ved. I det sidste halve århundrede er den amerikanske moral sunket til måske dets laveste sted nogensinde, og banen er en stadig stejl nedadgående spiral. Nationens religiøse hengivenhed synes også at være det laveste i vores historie. Begge disse tilføjer til vores forfatningsmæssige republiks vaklen og snart afvigelse fra vores spor. Det eneste, der kan gendanne os, er en genoplivning i form af en anden stor vækkelse, som genopretter vores moralske og religiøse fundament. Dette begynder nu og er rette tid.

Imidlertid vil vores regering i et stykke tid være ude af sporet, være kørt fast og ude af stand til at komme tilbage på sporet, som vores forfatning tilvejebragte. I den tid vil det være mere sårbart over for tyranni og plyndring end det nogensinde har været før. At overleve dette, langt mindre komme tilbage på sporet og bevæge sig igen, vil tage det mest ekstraordinære lederskab i vores historie. Det vil have brug for et lederskab større end Washington og Lincoln tilsammen. Hvad vi har brug for, vil være noget som en kombination af Washington, Lincoln, Moses, King David og apostlen Paulus. Eller vi kan opsummere det og sige, at "vi har brug for Jesus!"

Hvis vi søger Herren, er vi garanteret, at vi finder Ham. Vi har også en tilbøjelighed til at finde det aspekt af Ham, vi søger. Hvis vi søger Ham som frelser, finder vi frelse. Hvis vi søger Ham som helbreder, finder vi helbredelse. Hvis vi søger Ham som vores forsørger, finder vi Ham som det. Hvis vi søger Ham som Konge og Herre, finder vi Ham som Konge og Herre. Det er hvad vi skal gøre nu som nation.

For at have den eneste sande og varige vision for vores nation, må vi rejse op over at søge hvad vi ønsker den skal være, og søge Herrens formål med vores land. Han har et formål og en plan for enhver nation. Vores ultimative succes og velstand kommer fra at se Han's formål og beslutte, at vi vil adlyde den himmelske vision. Så hvordan gør vi det?

2 Krøn. 7:14 fortæller os, hvordan:

Ydmyge os selv: Vi gør dette ved ikke at stræbe efter hvad vi vil, men ved at søge, hvad Han vil.

Bede: Der er intet mere magtfuldt, som vi kan gøre end dette, og vi er lovet, at hvis vi beder, vil vi få.

Søge Han's ansigt: De to primære måder, som vi genkender andre på, er ved deres ansigt eller ved deres stemme. Dette betyder at søge at kende Ham.

Vende os bort fra vores onde veje: Både retfærdighed og ondskab er defineret af, hvad Gud siger, de er, ikke mennesket. Vi må have en national omvendelse og frasige os, give afkald på disse ting, som Gud kalder onde og omfavne det, Han kalder retfærdighed.

At have “øjne at se med” og “ører at høre med” er grundlæggende for at kunne vandre i sandheden. Dette er de ting, der sætter os i stand til at hæve os over vores dårlige vision og se med Han's øjne og høre med Han's ører. Den stolthed, der fører til det ultimative fald, ophøjer vores egen mening over Guds mening. Derfor må vi starte med at ydmyge os selv og give afkald på vores meninger, der er i konflikt med Han's. Når vi hengiver os til bøn, søger Han's ansigt og omvender os for alt, hvad vi er nød til, vil Han give os Han's øjne at se og Han's ører til at høre. Så vandre vi i sandheden.

til uge 48
OP