Hjem
Tilbage

Den 2den amerikanske revolutionære borgerkrig, del 22

Uge 22, 2019
Rick Joyner

Før jeg graver dybere ind i hvad der sker, og hvorfor det fører til anden amerikansk revolutionær / borgerkrig, vil jeg indskyde nogle få ting, som vi så hurtig som mulig skal få bragt iorden for at være forberedt på det, der udfolder sig.

Det vigtigste, vi kan gøre for at blive placeret og forberedt til det, der udfolder sig, er at finde vores sted på Herrens legeme, kirken og fungere i den. Jeg har forkyndt dette i årtier, men jo længere vi venter på at gøre det, jo vanskeligere vil det være at gøre, og konsekvenserne for ikke at gøre det vil snart blive større. At vide, hvad der er ved at ske, vil ikke hjælpe os, hvis vi ikke er på det rigtige sted, gøre hvad vi blev kaldt og skabt til at gøre.

Kirken er stadig langt fra, hvad den kaldet til at være. Store forandring er nødvendig, og store forandring kommer. Men de som venter på forandringen som kommer, før de forsøger at være en del af det, vil være i fare for at være i selskab med de dumme jomfruer, der ventede for længe. De, der vil spille en vigtig rolle i Han's legeme, skal være en del af processen, hvorved legemet bliver, hvad den kaldes til at være.

For at imødegå denne verdens ånd som bringer mørket, må vi bevæge os i en modsat ånd. Vi må modstå det voksende had, må vi vokse i kærlighed. Vi må modstå bekymring og frygt ved at forblive Guds fred og vokse i tro. En af de primære måder vi står imod ånden af den voksende splittelse i landet er at vokse i enhed med Herren og Han's folk. Det er ikke muligt at være korrekt forbundet med Herren og ikke også være korrekt forbundet med Han's legeme.

Et grundlæggende krav for at vokse i ånden af enhed er at lære at løse uenigheder/konflikt/uoverensstemmelse i den rette ånd. Kirken er en af de primære steder, hvor vi er kaldet til at lære dette. De, der forlader kirken, fordi de blev fornærmet, er som regel de samme, der ender med at forlade deres ægteskaber, job og næsten enhver anden forpligtelse, når tingene ikke går som de vil. Dette er symptomet på "skilsmissens ånd" eller "splittelsens ånd", som vi advares om i Skriften. Vi må beslutte, at vi ikke vil lade den onde ånd styre vores liv og dermed ødelægge vores liv. Vi må også beslutte, at vi ikke vil lade det styre vores land og ødelægge det.

Splittelserne vil kommer, som apostlen Paulus skrev til korinterne, og apostlen Johannes skrev i 1 Joh. 2. Nogle gange sker der splittelser mellem de bedste mennesker, f.eks, da Paulus og Barnabas havde en skarpt splittelse og deres veje skiltes. Imidlertid, når der er et mønster af splittelse vi skal være foruroliget over. Dette er en indikation på, at man opererer i en "splittelsens ånd". Det er dem, som Judas talte om: "I de sidste tider vil der være spottere som følger efter deres egne ugudelige lyster. Dette er dem der forårsager splittelser, verdslige, uden Ånd."(Jud. v:18-19).

Jeg bevægede mig personligt i denne splittelsens ånd de første par år jeg var kristen. Jeg forårsagede mange splittelser og var skyldig i sladder om ledere og andre kristne. Jeg havde ofte ret med min evaluering af problemerne, men bevægede mig i en ånd, der førte til splittelser snarere end at få orden på problemerne. Dette var for det meste fordi jeg bevægede mig i en stor omfang af stolthed. Min omvendelse startede, da jeg blev vist, at jeg det som gjorde ved en af de mindste af Herrens små, gjorde ved Ham. Jeg blev derefter vist, at det jeg var skyldig i, var langt værre end noget af det jeg kritiserede.

Der er et ordsprog, at "enhver fjols kan rive en laden ned, men det kræver en dygtig snedker at bygge en." Har du nogensinde kendt en kritiker, der startede en vækkelse? Har kritikere nogensinde bygget noget af betydning? Kender du til nogen der fejres i historien? Mange, som skrifterne kalder "fejlfinder", vil have nøjagtig skelnen og har ret om de uretheder, de ser, men de bevæger sig i en ond ånd, der kun gør skade på Guds og Han's folks gerninger. Judas minder os om, at "det dybe mørke" er forbeholdt dem. Det ville være meget bedre at være forkert over mange ting end at være en "fejlfinder".

Da Jesus så, hvad der var galt med verden, kritiserede eller fordømte Han os ikke. Han lagde sit liv ned for os. Det vil være karakteren af de sande ledere, som Han sender. Som vi bliver fortalt i Præd. 3, er der tider for alt. Der er tid til at bygge og en tid til at rive ned. Apostlen Paulus sagde, at han havde beføjelse til at opbygge eller rive ned i den korintiske kirke. Han havde magt til at rive nede der, fordi han var den, der plejede at plante og opbygge dem.

Pointen er, at det er bygherrer, der har beføjelse til at rive ned. Det er bygherrerne, der har hjertet til noget, så de har det rigtige hjerte at vide, hvad der skal nedbrydes. I den forvandling, der kommer, vil meget blive revet ned. Der er meget, der skal nedrives. Vi bør dog ikke forsøge at rive noget ned uden at have en klar vision og en god plan for at bygge det på dets rette plads.

Apostlen Paulus skrev i Fil. 1:9, "Og det beder jeg om, at jeres kærlighed stadig må blive mere og mere rig på indsigt og al dømmekraft [vise sig mere indgående reel viden og praktisk indsigt]." "Virkelig indsigt/visdom" og "al skelnen" findes kun hos den, hvor overflod af kærlighed er tilstede. Af denne grund har vi ikke den viden/indsigt eller skelnen, der kan hjælpe kirken, hvis vi ikke elsker den. Vi vil heller ikke have den viden eller skelnen, der hjælper vores land, hvis vi ikke elsker det.

til uge 23
OP