Hjem
Tilbage

Den 2den amerikanske revolutionære borgerkrig, del 18

Uge 18, 2019
Rick Joyner

Jesus måtte være den mest upolitisk korrekte person som for evigt har gået på jorden, og jo mere bliver vi som Ham, desto mere vil vi også være. Han frygtede ikke menneker. Han gik ikke efter magt eller søgte at vinde en popularitetskonkurrence. Han kom simpelthen for at fortælle os sandheden.

Politik er bygget på menneskelige alliancer og menneskeligt udviklede metoder og strategier. Disse kan være gode og effektive, men de kan aldrig måle sig op til lydighed mod Gud. Politik dominerer nu kirken i Amerika, og sandt åndeligt lederskab, der er baseret på at følge Herren, er sjældent. Den religiøse ånd har mere indflydelse end Helligånden i det meste af kirken i dag. Den falske myndighed om manipulation, kontrol og blændværk har erstattet den sande åndelige autoritet, der kommer fra at være i overensstemmelse med Kongen.

Paulus skrev i Gal. 1:10, at hvis han stadig søgte at behage menneker, ville han ikke være en Kristi tjener. Der er intet mere ødelæggende af sand autoritet end menneskefrygt, at have respekt for personer, eller hvad vi i dag kalder politik. Dette er en primær grund til, at kirken nu kan være det sidste sted, vi kan finde Gud, og hvorfor regeringen kan være det sidste sted, hvor vi finder visdom.

Hvad kan vi forvente af vores ledere i kirken, når vi har lavet lejesvende ud af dem - mere afhængige af mennesker end Gud? Denne moderne model for tjenester er en perversion af, hvad tjenester er kaldet til at være. Ligeledes var vores Republik ikke designet til at blive drevet af professionelle politikere, men snarere af ledere som tjener, som går til kongressen, som man går til jury opgaven. I starten var der få fordele ved at tjene i regeringen. En gjorde det for deres land med stort offer.

Både professionelle politikere og professionelle tjener er to arter, der skal uddød. De vil ske når virkelige ledere og sande tjenere kommer frem. Det kræver selvfølgelig en radikal ændring i både kirken og regeringen. Ingen vil overleve længere uden en så radikal ændring.

Så hvordan gør vi det her? Det første trin er simpelt, selvom det ikke betyder, at det er let. Vi skal gå tilbage til vores grundlovs dokumenter - Bibelen og forfatningen. Så må vi beslutte os for at overholde og forsvare dem mod dem, der ville bøje eller udvande dem.

Højesteret er ikke landets øverste lov - det er forfatningen. Mange højesterets beslutninger er i strid med forfatningen. Muligvis er ingen anden enhed mere ansvarlig end Højesteret for adskille vores regerings bånd til forfatningen.

Det bedste bevis udfald ville være, hvis højesteret realiserede sin afgang fra forfatningen, begyndte at eje den uoverensstemmelse, der opstod i landet, og derefter indledte de nødvendige korrektioner. Dette ville hurtigt begynde sprede meget af uoverensstemmelsen i vores land, hjælpe med at genoprette forfatningens autoritet og genoprette respekten for regeringen. Denne handling ville have mange konsekvenser i vores land, stort set alle gode. Det ville sandsynligvis øge anseelsen og skabe helte i højesteret, i stedet for bukke den vil bliver, hvis den ikke gør det.

Det kan også tage en lang vej, for at genoprette retfærdighed i landet, hvilket kræver en juridisk ikke-politisk karakter. Det ville ligeledes tvinge regeringens øvrige afdelinger til at undersøge deres egen afvigelse fra forfatningen og rette den. Dette ville være det bedste bevis - for at få andre regeringsafdelinger mere ansvarlig overfor de store trusler mod vores fortsatte eksistens, når republikken vækkes og tager skridt til at vende sig. Det er min bøn. Hvis kun en eller to retfærdig vågner og står op for at forsvare forfatningen, som de svor at gøre, kunne det antænde en bevægelse, der får det til at ske.

Det næste bedste tilfælde vil være for lovgivningsafdelingen at vække sin forfatningsautoritet og ansvar og at genvinde de juridiske og udøvende afdelinger fra deres overreaktioner, som de fik beføjelse til at gøre. De var den eneste afdeling af regeringen, der fik magten til rigsretssager og midlerne til at gøre dette. Selvfølgelig har lovgivningsafdelingen sine egne synder at omvende sig fra, men det ville helt sikkert vende deres nuværende eneste fingerbred og hjælpe med at genoprette troen på regeringen. Dette vil tage ekstraordinært lederskab med ekstraordinært mod, men ekstraordinært lederskab er fra Gud, når det kommer, og intet er umuligt for Ham. Vi må bed til Ham.

Det næste bedste tilfælde vil være, at en præsident forstår den afvigelse vi har lavet i forfatningen, og for ham eller hende at bruge den ekstraordinære magt i embedet's "håndlanger prædikestol" for at give et klart trompetopkald til den omvendelse og genopretning, der er nødvendig .

Glansen af, hvor langt vores regering har afvignet fra vores forfatningsmæssige fortøjningsplads kommer, det er sikkert, og reformen kommer. Hvor hårdt og hvor dyrt kampen er for at gøre dett, afhænger af os. I Salm. 115:16 bliver vi fortalt: "Himlene er Herrens himler, men jorden har Han givet menneskenes sønner." Derfor vil Herren ikke gøre ting på jorden, før vi beder. Han delegerede autoritet over jorden til mennesket, og "Guds gaver og kaldelser er uigenkaldelig/uopsigelig" (se Rom.11:29). Han tager dem ikke tilbage. Derfor repræsenterede Jesus sig selv som "Menneskesønnen".

De, der oplyser om det, iværksætte det og fører det igennem for at få det gjort, for vores regering vil fortjener at blive anset som en ny generation af Grundlægger. Det vil være en stor ære. Som vi ser i Es. 58, vil det være en af de store hædersbevisninger at være "murbrudsbøder, genskaber af farbar veje til at bo i" (se Esajas 58:12). At være dette for vores borgerlige regering vil være en ære for tider, men hvor meget mere vil det være at have været en restaurator af Herrens hus?

til uge 19
OP