Hjem
Tilbage

Det Himmelske Rige - Johannes Åbenbaring
Uge 37, 2018
Rick Joyner

Det er den sidste uge, vi vil bruge på himlen, så vi kan gennemføre studiet af Åbenbaringsbogen. I de sidste adskillige Ugens ord har jeg delt nogle ting om himlen ud fra min egen erfaring, som på ingen måde bør betragtes som afgørende. Jeg har læst og hørt mange andre beskrivelser, der adskiller sig fra det, jeg har delt, men himlen er så stor og mangfoldig, at jeg ikke har noget problem med at tro på, at alle disse erfaringer samlet sammen formentlig beskriver langt mindre end en procent af hvad himlen virkelig er.

Jeg tænker på hvordan Herren skabte det fysiske univers til stadig at vokse således er også tilfældet med det åndelige, "himmelske" rige. Vor Gud er langt større, end vi nogensinde kan fatte i dette liv, og det er Han's skabelse, både det fysiske og det åndelige. Ikke alene er det større, men som vi bliver fortalt i Es. 9:7, vil der "ingen ende være på forøgelse i Han's herredømme." Vi kan forvente, at væksten fortsætter for evigt. Evigheden vil ikke være kedelig, men snarere evigt fascinerende og fyldt af ærefrygt.

Med undtagelse af et sted, jeg blev taget ind i det åndelige rige, syntes det at alt i himlen levede, herunder stenene, vandet og alle andre objekter. De syntes også at være begejstrede for at være hvad de var og med udvekslingen de havde med andre. Det kan virke underligt, men det forekom meget naturligt og rigtigt. Der var ingen død der, men der var liv i alt.

Jeg gik ofte som om der var tyngdekraft i himlen, men jeg kunne også flyde som om der ikke var nogen tyngdekraft. Hvis jeg ville være et sted i det fjerne, kunne jeg enten svæve over det eller være der straks bare ved at fokusere på mit ønske om at være der.

Følelserne der var langt dybere, bredere og stærkere end noget jeg tidligere havde oplevet. De steg, da jeg dvælede ved noget eller nogen. Den største fred, jeg nogensinde har oplevet på jorden, var kun en lille smule af det jeg følte her, og det samme var sandt for glæden. Jeg tror, at vores følelser er hæmmet nu ligesom vores erkendelses evner, men der forekom ingen begrænsning for dem i himlen.

I mine oplevelser i det åndelige eller himmelske rige blev jeg altid ledsaget af enten engle eller Herren med kun en undtagelse. Jeg fik lov til at opleve alene, hvad jeg troede var den mest vidunderlige del af himlen, som jeg nogensinde havde oplevet. Men det var ikke alene længere behageligt, det var noget, jeg aldrig ville ønske at opleve igen. Jeg fik den oplevelse som viste mig, hvor meget koinonia er som ilt for himlen, og hvordan vi kan hjælpe med at bringe himlen til jorden, når vi vokser i koinonia . Det handler om relationer-fællesskab. Derfor var Adams ensomhed det første, som Gud sagde, at det ikke var godt om Han's skabning. Ægte kærlighed vil søge den ensomme og hjælpe dem. Når vi gør dette, begynder vi at så i dem en kærlighed til deres sande hjem - himmelen.

Jeg er ofte blevet spurgt, om der vil være spil i himlen, som f.eks. Golf, baseball eller fodbold. Jeg har aldrig været vidne til nogen form for spil der, men som jeg har delt, har jeg stadig kun set en lille brøkdel af himlen, selv med alle mine kombineret oplevelser. Nogle hævder, at de har set spil i himlen, og måske er der. Jeg elsker personligt spil og konkurrence, men i himlen syntes det utænkeligt, at du ville vinde noget over en anden, og at "chancen" kunne være en faktor der. Men jeg ville ikke have noget problem at tro på, at der er rensede og ophøjede former for disse i himlen, da det ser ud til, at hver god ting på jorden har en parallel der.

Som vi tidligere har set på, er der et teologisk princip om "første omtale", hvor den første omtale af noget i Skriften normalt er en vigtig åbenbaring af dets endelige formål. Den første omtale i Skriften, at Gud havde et hus, er, da Jacob havde sin drøm og så en stige, der nåede ind i himlen, og Guds engle steg op og ned på den. Dette er en åbenbaring af et hovedformål med Guds hus, kirken, på jorden, som skal være stedet for adgang til himlen. Guds sande budbringere stiger konstant ind i det himmelske rige og dernæst ned for at bringe bevis for himmelens virkelighed og dets herredømme over alle forhold på jorden tilbage.

Som vi ser i John 1:51, er Jesus Jakobs stige, hvormed vi stiger op i himlen. Vi stiger op ved den progressive åbenbaring af hvem Han er. Vores formål er at sidde med Ham i de himmelske steder (se Ef. 2:6). Dette er mere end en doktrin [lære] vi skal tro på, ligesom alle doktriner skal være det, vi lever. Af denne grund kan enhver kristen komme op i himlen med Kristus. Faktisk skulle alle kristne gøre det hele tiden.

For dem der er bange for at opleve sådanne ting, kan jeg helt sikkert sige, at ved at gøre det kun en gang, vil du være langt mere bange for at vende tilbage til det jordiske rige. Vi kan ikke opleve nogen større fred og glæde end det vi oplever med Ham i Han's himmelske rige. På jorden er selv de bedste ting kun en skygge af hvor vidunderlige de er i det himmelske rige, og der er slet ikke noget ondt.

Det er meningen at himlen nu skal være vores hjem. Som en af de gamle sagde om den nye skabning, "vi er ikke kaldet til at være mennesker, der lejlighedsvis har åndelige oplevelser, men vi kaldes ti at værel åndelige væsener, de lejlighedsvisr har menneskelige oplevelser." Hver kristen burde være mere hjemme i det åndelige rige end i det jordiske. Sådan vil kongedømmet blive prædiket over hele jorden: af dem som bor i og demonstrerer himlen.

Næste uge fortsætter vi vores studie af Åbenbaringsbogen.

til uge 38
OP