Tilbage

81. Ude af Kontrol og Ind i Tro
af Rick Joyner

Hver morgen når jeg beder for de forskellige tjenester i MorningStar, konfronteres jeg med sandheden om, at det vi ludfrer, er langt udenfor min evne til at kontrollere. Jeg kunne tilbringe al min tid med en af de otte store tjenester, og det ville ikke være nok, men alligevel kan jeg kun give hver, en lille brøkdel af min tid. Jeg er også udfordret af, at hvert af disse tjenester kan have indflydelse på kristne overalt i verden på grund af den indflydelse vi har. Da jeg overvejede vægten af dette ansvar, begyndte jeg at tænke på min familie, og hvordan jeg kun kan give en brøkdel af min tid til dem. Byrden og skylden ved dette blev hårdt for mig, indtil jeg følte Herrens nærvær. Det var som om Han lagde en hånd på min skulder. Derefter mindede Han mig om, at Han opretholder universet med sin kraft;

Jeg er kommet til at tro, at alt menneskeligt ansvar ligger uden for menneskets evne. Det betyder, at der ikke er noget, vi kan gøre rigtigt uden Gud. Det er fordi jeg ikke kan mikrostyre vores tjeneste så det efterlader masser af plads til Ham at bevæge sig. Det giver også plads til, at andre kan vokse i tjenesten. Dette er ikke for at fremme uansvarlighed fra min side, såsom ikke at tilbringe den rigtige mængde tid med tjenesterne eller med min familie, men det rigtige mål findes i hvert af disse områder ved at følge Herren og være lydige dag for dag. Jeg vil ikke gøre noget ret, hvis jeg ikke får denne del rigtig Herren sagde i:

Matt. 11: 29-30.
"Tag mit åg på dig og lær af mig, for jeg er blid og ydmyg af hjerte; og du skal finde hvile for din sjæl. For mit åg er let, og min byrde er let."

Da jeg først læste, hvordan Herren vil belønne sine trofaste tjenere ved at give dem byer til at regere over i Kongeriget, blev jeg chokeret. Det lyder ikke som en belønning for mig, men straf! Jeg ville ikke engang føre tilsyn med et kvarter, meget mindre en by. Hvis jeg kunne gøre bare det, jeg ville gøre, ville det være at tilbringe al min tid i bøn, studere og med min familie. Jeg elsker kirkens fællesskab, men at føre tilsyn med selv en lille kirke er mre end noget ønske jeg har, meget mindre et stor tjeneste med et voksende antal kirker. Jeg har dog fundet ud af at det er på sted for ansvar, at vi kan have et meget tæt fællesskab med Herren. Han er Kongenes konge, så ansvar er, hvad Han gør. Vi træner i at regere med Ham. Det regjerende er måske ikke belønningen, men samfundet med Ham i regeringen vil være vores belønning. Hvis vi ønsker at rette os efter Ham må vi lære at avefællesskab med Ham i al ansvar og autoritet.

Året 2000 var et sabbatsår for vores tjeneste. Selvom vi reducerede vores aktiviteter kraftigt for at ære det, kan jeg ikke nogensinde huske at have haft det travlere. Imidlertid er det sande spørgsmål om en sabbatsdag ikke bare hvile fra arbejde, men lærer at blive i Herren og Han's hvile. Herren hjalp os med at komme ind i Han's hvile ved at give os så meget at gøre, at vi umuligt kunne gøre det uden Ham.

Jeg læste en artikel om, hvad der adskiller mennesker som Tiger Woods og andre stjerne-atleter fra deres jævnaldrende, som nogle gange har mere talent. Konklusionen var, at det var deres evne til at holde fokus og at være rolig under pres. Dette er sandsynligvis også et centralt spørgsmål, der adskiller dem, der bærer meget frugt fra dem, der bærer ringe eller ingen. Imidlertid er vores fokus ikke kun på vores opgaver, men også på noget uendeligt større - Herren selv. Vi prøver ikke bare at forblive rolige, men holder os i Herrens fred.

Undersøgelser har vist, at et minuts raseri kan dræne styrken i en normal otte timers periode. Bare det at være vred i et par minutter kan gøre det samme. Bekymring dræner også vores energi med en forbløffende hastighed, endnu meget hurtigere end hårdt arbejde. Hvor meget mere effektive kunne vi være, og hvor meget mere energi ville vi have, hvis vi ville blive i Herrens fred? Kunne dette være grunden til, at Paulus skrev, at "... fredens Gud snart vil knuse Satan under dine fødder" (se Rom. 16:20) ?

Dette er også en grund til, at ældste i kirken ikke må være "hurtig til vrede" (se Titus 1:7) eller have vredesudbrud. Der er få ting, der kan svække vores effektivitet som vrede eller frygt. I modsætning hertil frigiver tro den kraft, der skabte universet.

Vi tænker ofte på stor tro som noget, der sker spontant, så vi kan bruges til et mirakel eller helbredelse. Imidlertid er den største tro af alle, og den mest effektive, at leve dag for dag ved at stole på Ham. Det er ved at have tillid til Ham så meget, at vi ser på ethvert problem som en mulighed for at se Han's gerning i vores liv. Det er ikke bekymring, men snarere at have tillid til og overholde Guds fred, der vil knuse alt, hvad Satan prøver at gøre mod os. Hvis Herren skabte verden ud af kaos, kan Han let håndtere ethvert problem, som vi har.

Jeg har hørt mange kristne sige, at de ved, at Herren kan udføre mirakler, men de ved bare ikke, om Han vil. Han har dog sagt, at Han altid vil gøre mirakler, hvis vi tror på Ham. Som vi læser i:

Joh. 6:28-29.
De sagde derfor til ham: "Hvad skal vi gøre for at gøre Guds gerninger?" Jesus svarede og sagde til dem: "Dette er Guds værk, at I tror på Ham, og den Han har sendt."

Vores vigtigste job er ikke at bygge en kirke eller en tjeneste, men at vokse i Herren og at vokse i tro. Som tjeneste flyttes vi lige nu i position for at begynde vores ultimative mission. Når vi ser på opgaven, vil vi altid blive overvældede, fordi den altid vil være meget større, end vi er. Det er på det punkt, hvor vi ikke kan udføre det, at Han overtager. Vores mål er ikke selve arbejdet, men at vokse i tro på den Ene, der alene kan udføre det.

Vi er blevet lovet, at vi går ind i en tid, hvor vi vil se store mirakler. Vi er også nødt til at forstå, at dette sandsynligvis skyldes, at vi bliver presset ind på et sted, hvor vi får brug for dem. Alligevel er det, det, de fleste af os er engageret i. Vi vil være en del af det, Gud bygger, ikke mennesker.

Lad os fortsætte med at forberede os til vores formål ved at se ethvert problem, enhver hindring, som en mulighed for at se et mirakel. Lad os beslutte at forblive i Guds fred, så vi kan se fredens Gud knuse Satan under vores fødder (se Rom. 16:20). Vi må også genkende vrede og forbitrelse som de store fjender af vores formål. Vi kan ikke tillade dem at få adgang til fæstningen af tro, som vi er opfordret til at bygge. De er de primære fjender, der vil søge at dræne os fra vores tro, vores fokus og endda den fysiske energi, som vi har fået.

82. Frygt Versus Kongeriget
OP