Til Menu

49. Pagten
af Rick Joyner

21. Og da HERREN indåndede den liflige duft, sagde Han til sig selv: "Jeg vil aldrig mere forbande jorden for menneskenes skyld,
thi menneskehjertets higen er ond fra ungdommen af, og Jeg vil aldrig mere tilintetgøre alt, hvad der lever, således som Jeg nu har gjort!

22. Herefter skal, så længe jorden står, sæd og høst, kulde og hede, sommer og vinter, dag og nat ikke ophøre!"


8. Derpå sagde Gud til Noa og hans sønner:

9. "Se, Jeg opretter min Pagt med jer og jeres efterkommere efter jer

10. og med hvert levende væsen, som er hos jer, fuglene, kvæget og alle jordens vildtlevende dyr, alt, hvad der gik ud af arken, alle jordens dyr;

11. Jeg opretter min Pagt med jer og lover, at aldrig mere skal alt kød udryddes af flodens vande, og aldrig mere skal der komme en vandflod for at ødelægge jorden!"

12. Fremdeles sagde Gud: "Dette er tegnet på den pagt, Jeg til evige tider opretter mellem mig og jer og hvert levende væsen, som er hos jer:

13. Min bue sætter Jeg i skyen, og den skal være pagtstegn mellem mig og jorden!

(1 Mos. 8:21-22, 9:8-13).

Fordi menneskers hjerter var blevet fuldt ud givet til at gøre ondt, var dom nødvendig. Alligevel gennem dommen gav Han jorden en ny begyndelse.. Fra tid til anden ville Han dømme byer, regioner eller kulturer, men her indgik Han sin første pagt med mennesket: Han ville ikke forbande jorden yderligere, og Han ville ikke ødelægge hele jorden igen med en oversvømmelse. Derefter satte Han som pagtens tegn en regnbue i skyerne. Fra dette tidspunkt henviser det til velsignelse, hver gang regn nævnes i Skriften.

Hvorfor skulle den Almægtige Gud indgå en pagt med den faldne menneske? Hver gang to indgår en pagt, har begge normalt noget at bidrage med. Hvis pagten er ensidig, er det fordi den stærkeste part i aftalen kan dominere de svagere. Den Almægtige Gud har ikke brug for noget fra mennesket, men alligevel giver mennesket gentagne gange aftaler, der er meget ensidig i menneskets favør. Et af de store tros problemer har været menneskets manglende evne til at tro, at sådanne aftaler muligvis kan være sande. Mennesket kan intet tilbyde Gud til gengæld, bortset fra lydighed, men det er også alt, hvad Herren ønsker. Død og ondskab kom over verden på grund af menneskets ulydighed. Lydighed kan også genoprette jorden, som vi læser i:

Rom. 5:19,
For ligesom de mange kom til at stå som syndere ved det ene menneskes ulydighed, således skal også de mange komme til at stå som retfærdige ved den enes lydighed

Gud den Almægtige gav gentagne gange sit ord til mennesket, og Han's ord fejler aldrig. Han indgik senere pagter med Abraham, Israel og derefter med alle, der ville have tillid til korset. Han's ord er Han's garanti, og Han er trofast. Alt hvad Han kræver af os til gengæld er, at vi adlyder Ham. Alligevel dette er også for vores skyld til vores frelse.

Den nye pagtsbestemmelse er ikke kun beregnet til fuldstændig genoprettelse af mennesker fra konsekvenserne af faldet, men gennem den er mennesket endda hævet til en tilstand, der er højere end vi havde før faldet. Den nye skabning vandrer ikke kun med Gud, men vi har Gud boende i os. Dette er uden for englenes forståelse. Herren giver ikke kun dem, der vil adlyde Ham evigt liv, men Han gør dem endda til sønner og døtre. Han kommer endda for at bo i dem. Til gengæld har vi intet at give Ham kun kærlighed og lydighed. Er Han ikke værdig til hengivenhed og lydighed selv ved enhver tanke, vi har?

I Rom. 1:5 og 16:26 henviser Paulus til "troslydighed." Ægte tro adlyder. Vi indgår den nye pagt ved tro på Jesu kors. Det er ikke ved gerninger som loven beviste, at vi ved vores egen indsats aldrig kan holde standarden for Guds retfærdighed. Selvom vi måske kommer til kort, når vi prøver at adlyde loven med vores egen styrke, giver Herren os nåden til at adlyde Ham. Denne nåde kommer gennem den Hellige Ånd, som Han har givet til at leve i os. Gud indgår ikke kun pagten, når vi ikke har noget at tilbyde til gengæld, men Han giver os også, hvad Han forventer af os til gengæld. Hvis vi elsker Ham nok til at ville adlyde Ham, giver Han os fremgang i alt, så vi kan vandre i lydighed. Når vi accepterer denne pagt med Ham, giver Han os alle ting som er Han's, hvilket gør os til Han's egne børn. I hele evigheden vil der aldrig mere være en transaktion, en aftale eller en mulighed som denne!

Lad os vise vores kærlighed og påskønnelse ved at adlyde den Ånd, som Han har givet til at leve i os. Alt hvad Han beder om er at vi elsker Ham og elsker hinanden. Hvordan kunne vi ikke elske den, der er den mest herlige, generøse, elskelige Fader der er? Hvordan kan vi ikke give os fuldt ud til at behage Ham i alle ting?

50. Fra Babylon til Abraham
OP