<Til Menu

28. Bedraget
af Rick Joyner

Kvinden blev nu var, at træet var godt at spise af,
en lyst for øjnene og godt at få forstand af; og hun tog af dets frugt og spiste og
gav også sin mand, der stod hos hende, og han spiste.(se 1 Mos. 3:6).

Det dødbringende træ kaldes træet til kundskab om godt og ondt af en grund. Den "gode" side af kundskabstræet er lige så dødbringende som den "onde" side. Når vi søger at stå på "godhed" i stedet for Jesu Kristi kors, er det en fornærmelse mod korset, en krænkelse af Gud og er lige så meget en rod til menneskehedens oprør som det onde. Den gode side af dette træ er sandsynligvis ansvarlig for lige så meget død som den onde side. Den gode side er mere vildledende, hvorfor det så ud til, at det var den gode side af frugten, der appellerede til Eva.

Frugten så ud som om den var god at spise. Dette sætter et andet listigt, snedigt spørgsmål i Evas sind. Hvorfor ville Gud tilbageholde noget godt fra hende? Mange unge falder i samme fælde med sex. De tror, at hvis det føles godt og ikke skader nogen, hvad er der galt med det? Det gør nogen ondt... dig! Det vil skade dit forhold til din ægtefælle ved at placere en tragisk svaghed i selve fundamentet for dit ægteskab. Det vil skade mange gennem hele deres liv med byrden af begjær i stedet for friheden til at elske. Selve dagen, du spiser af det træ, begynder døden at arbejde i dit liv. Det ser godt ud, men dens frugt er gift.

Så står der, at frugten var en "glæde for øjnene ." Er det ikke underligt, hvordan det gik fra at se godt ud til at være "dejlig?" Jo mere vi ser på synd, desto mere appellerer det til os. Jesus sagde i:

Matt. 6:22-23.
Øjet er legemets lys; hvis derfor dit øje er sundt, er hele dit legeme i lys;

men hvis dit øje er ondtt, er hele dit legeme i mørke. Hvis nu det lys, der er i dig, er mørke, hvor stort bliver så ikke mørket!

Synd begynder næsten altid med at kigge. Så hvis vi ser længe nok ud, bliver det forvandlet til begjær. ”Når , når begæret har undfanget, føder det synd, og når synden er fuldvoksen, avler den død,” (Jak. 1:15). Det er meget lettere at holde djævelen ude af huset, end det er at få ham ud, når han er i. Modstanden mod synd begynder med at kontrollere vores øjne.

Job sagde: "Jeg sluttede den pagt med mine øjne, at jeg ikke ville kaste dem på en jomfru?" (Job 31:1) Job indgik en pagt med sine øjne for ikke at se på det, der kunne få ham til at begjære. Vi må gøre det samme. Øjet er legemets lampe. Hvis vi konstant ser på ting, som vi ikke bør, bliver vi konstant fyldt med begær. Hvis vi bestemmer os for kun at se på det, der er godt og oprigtigt, vil vores hjerter blive fyldt med det, der er godt og oprigtigt.

Eva lyttede til djævelen og så derefter på synden, indtil den blev ”dejlig”. Så kom det afgørende argument som var "ønskeligt at gøre en vis." Der er god visdom og dårlig visdom. Der er god, dårlig og dødbringende kundskab. Herren berømte dem i Tyatiras kirke, som ikke havde kendt de "dype ting af Satan" (Åb. 2:24). Vi må forstå djævelens planer, men vi må modstå fristelsen til at forstå ondskabens dybde.

Vi læser i Fil. 4:8: ” I øvrigt, brødre! alt, hvad der er sandt, hvad der er sømmeligt, hvad der er retskaffent, hvad der er rent, hvad der er elskeligt, hvad der har godt lov, al dyd og alt, hvad der er ros værd: det skal I have i tanke! ." I 2. Kor. 10:5 står der: "og alt hovmod, der rejser sig imod erkendelsen af Gud, og tager enhver mennesketanke til fange ind under lydighed mod Kristus."

Sindet er vidunderligt, men vi må lære at disciplinere os selv og vores tanker. Der er et ordsprog,som siger at "vi er hvad vi spiser." Der er sandhed i dette udsagn, ligesom Adam og Eva fandt ud af det i haven. De tog naturen af det træ på sig, de spiste af. Vi har også en tilbøjelighed til at tage karakteren af det vi tillader ind i vores sind. Vi må vælge, hvad vi skal spise, og hvad vi vil tillade ind i vores sind og hjerter. Vi må skelne bøger, tv, musik og alt andet, som vi drager fordel af. Fodrer de kødets lyster eller Kristuslighed?

Husk, at valget er vores. Vælg klogt. Vælg livet ved at vælge at kontinuerligt tage del i ord, der fører til livet. Lad os også vælge livet ved altid at tale ord, der giver liv. Vi læser før fra Ef. 4:29: "Lad ingen ødelæggende, rådden, korrupt snak, heller ikke onde ord eller usund eller værdiløs snak [nogensinde] komme ud af din mund, men kun ord, [tale], som er godt og gavnligt for åndelige fremskridt og opbyggelse af andre, så det kan være en velsignelse og give nåde [Guds gunst] for dem som hører."

29 Faldet
OP