Til Menu
2. Planen
af Rick Joyner
Og jorden var formløs og tom, og der var mørke over verdensdybets (se 1 Mos. 1:2).
Det hebraiske ord, der er oversat "uden form", er tohuw (to'-hoo), der er defineret som "en øde ørken." I KJV oversættes dette ord også "forvirring, tomt sted, intet." Pointen er, at Helligånden kan skabe en herlig skabelse ud af det mest øde sted. Han kan også bringe en herlig ny skabning ud af det mest øde, forvirrede og tomme liv.
Det vigtigste trin i enhver rejse er det første. Hvis vi kommer hen, hvor vi skal, skal vi vide, hvor vi er. Herren ser ud til at glæde og behag med at begynde med det der er formløst og tomt. Eller vi kunne sige, Han kan godt lide at starte med et rent lærred. En af kristendommens mest vidunderlige sandheder er, at når vi kommer til Ham, bliver vi født på ny, og alle ting bliver nyt. En del af evangeliets gode nyhed er, at vi i Kristus kan starte påny. Vi starter ikke bare et par ting, men i alt! Når kraften i Han's kors begynder at virke i vores liv, frigøres vi, og genløsningens kraft strømmer gennem os for at forløse alt i vores liv.
Nogle oversættere har gjort "formløs og tom" i 1 Mose. 1:2 som "kaos". Også dette har en vigtig anvendelse. Hvis Helligånden indtog jorden, der var i sådan et kaos, og frembragte en skabelse af en sådan skønhed og symmetri, kan Han gøre det samme med ethvert liv, der overgiver sig til Ham. Uanset hvor meget kaos vores liv er i, vil Han ikke kun genoprette det hele ud, Han vil gøre det herligt.
Ved at se den Hellige Ånd bringe orden og nye begyndelser til liv, kan vi lære meget om Herren og Han's veje. Selvom vi begynder igen, skal vi ikke lave den samme fejl ved at tro, at vi har visdom og viden til at gøre det rigtigt. Når vi bliver født igen, lærer vi fuldstændig afhængighed af vores Skaber. Dette alene gør det muligt for os at undgå de fælder, der er forude, så vi ikke igen falder i de samme fejl. Apostlen Paulus sagde:
(1 Kor. 1:26-29)
Gud har udvalgt dem, der i verden var ringeagtede, [26-31].
26. For tænk på, hvordan det var ved jeres kaldelse, brødre,
at I ikke var mange[af jer blev anset] kloge i henhold til menneskelige standarder, verdslig* vise,
ikke mange mægtige, ikke mange fornemme, ædel fødsel;
*ordret: efter kødet
Matt. 11:25. Luk. 16:15. Joh. 7:47-48. Jak. 2:5.
27. men det, der var dårskab for verden, udvalgte Gud [for Han's formål]
for at gøre de vise til skamme, og det, der var svagt for verden, udvalgte Gud [for Han's formål]
for at gøre det stærke til skamme [og afsløre deres skrøbelighed];
Es. 66:2. UDVÆLGELSE (1 Kor. 1:27-28), Gal. 1:15.
28. og det, for verden ringe og det foragtede, det, der ikke var noget
udvalgte Gud [for Han's formål] for at gøre det, der var noget, til skamme,
2 Kor. 12:11.
29. for at intet menneske* skal rose, prale i Guds nærvær. *ordret: kødet
Rom. 3:27. Ef. 2:9.
Hver frisk ny bevægelse af Gud i kirkehistorien begyndte med dem, der virkelig ikke vidste, hvad de gjorde, eller hvor de skulle hen. Ligesom Abraham var de nødt til at forlade det land, der havde form og stof, for at søge Gud på et sted, der stadig var formløst og blottet for bestemmelse. Ligesom Paulus måtte bli0ve blind i det naturlige, så han kunne se i ånden, må vi også blive tømmes for vores egen vision, før vi ser til Ham. Men Herren forlader os ikke i denne tilstand, men begynder at vise os, hvad Han bygger. Så kan Han give os planerne for palæet, som Han ønsker, at vi bliver tilføjet til den herlige by, som Han bygger.
I begyndelsen af vores rejse må vi forstå, at vi ikke bare tager et tilfældigt kursus, men det er en del af Han's plan for os. Alt ser ud til at være formløst og tomt i starten, men når vi følger Han's Ånd bevægelsen, begynder vores nye liv i Ham at tage form, en smuk skabning. Faktisk er Guds plan for os så omfattende, at Han kendte os inden verdens grundlæggelse, og vores kaldelse blev kendt på det tidspunkt. Grundlaget for vores formål er, at vi bliver i overensstemmelse med Jesus Kristus billede - at vi bliver som Ham og udfører de gerninger, som Han gjorde. Denne kaldelse henhører under enhver troende. Han har også givet hver af os en meget specifik rolle at spille i Han's samlede plan. Det må være vores søgen, at søge efter vores del i Han's plan.
Abraham har måske ikke vidst, hvor han gik hen, men han vidste, hvad han ledte efter. Han forlod alt for at være en del af det, Gud byggede. Dette er også vores søgen efter at være en del af, hvad Gud gør.
3 Ånden Bevæger Sig
OP