Tilbage

104. Frihed
af Rick Joyner

På dag tre studerede vi, hvordan Farao er en type Satan, herskeren i denne nuværende tidsalder, og hvordan Ægypten er en type af denne nuværende verden. Vi studerede også modstanden, som Farao gav Moses, da han krævede, at Herrens folk skulle gives fri. Dette blev forudbestemt af Gud, fordi Han's folk ikke skulle frigøres med tilladelse fra Farao, men ved Guds magt. Gennem al modstand og Faraos forsøg på at få Moses til at gå på kompromis med Guds kald blev Moses beslutsom og erklærede, at "ikke en klov", der tilhørte Israel, vil blive efterladt i Egypten. Vi må gøre det samme, hvis vi vil være fri.

Vi kan i Åbenbaringsbogen se, hvordan parallelle plager som kommer over jorden, har det samme ultimative formål - at frigøre Herrens folk såvel som resten af skabelsen. Ligesom plagerne, der kom over Ægypten, ødelagde Ægyptens guder, vil plagene, der kommer over verden, ødelægge de guder, som mennesker har gjort, og i sidste ende frigøre mennesker.

Der var en sidste pest, der kom over Ægypten, som endelig og fuldstændigt frigjorde Herrens folk fra Ægypten - Påsken. I 1 Kor. 5:7, læser vi "... for Kristus er også vores Påske offer." Påsken var en bibelsk model for Jesu offer, der frigør os fra trældommen til denne verden. Lad os se på nogle af de måder som giver os en stærk model af, hvad Herren Jesus gjorde for os for at frigøre os. Disse er hentet fra 2 Mos. 12 (du vil måske læse dette kapitel, før du fortsætter). Vi starter med:

v:1-2: Nu sagde Herren til Moses og Aron i Egypten: "Denne måned skal være begyndelses måneder, det skal hos jer være den første måned i året."

Herren ændrede hele den hebraiske kalender, så Påsken blev begyndelsen på deres år. Dette skulle repræsentere den nye begyndelse, som vi har, når vi deltager i Jesu offer på korset. Som vi læser i:

2 Kor. 5:17.
Derfor, hvis nogen er i Kristus, er han en ny skabning; det gamle er forbi, se, noget nyt er blevet til!

Natten, hvor Israel deltog i Påsken, skulle hele deres verden ændre sig. De skulle forlade det sted, de havde kendt hele deres liv for aldrig at se det igen. De skulle rejse gennem steder, som de aldrig havde set før. Da de tog Påsken, ændrede hele deres verden sig! Når vi deltager i Kristus, ændres vi så radikalt, at den eneste måde at beskrive det på er at sige, at vi er "født på ny". Vi starter på ny. Alle ting bliver nyt for os gennem en overnaturlig forvandling.

Der er dog en grundlæggende forskel mellem hvad der skete med Israel og hvad der sker, når vi bliver kristen. Israels miljø ændrede sig, men når vi deltager i Kristus, er det os som bliver forandret. Israel blev ført ud af Ægypten, men i den nye pagt er Ægypten som bliver taget ud af os - vi bliver nye. Den verden, vi er i, kan være den samme, men de øjne, vi ser den igennem er anderledes.

Dette er en af de mest dyrebare kristne sandheder - i Kristus har vi en ny begyndelse. Han udsletter alle vores tidligere fiaskoer. Der er ingen anden religion eller filosofi i verden, der har sådan nåde og kraft til at forvandle mennesker. Alligevel, når vi bliver født påny, er det ikke slutningen på sagen, snarere er det begyndelsen. Vi må vokse op til åndelig modenhed. At have vores sind transformeret er en proces, men det ville ikke være muligt for en sådan transformation uden den begyndende fornyelse af Helligånden, der kom da vi først omfavnerde korset. Vi bliver tilgivet! Vi er nye skabninger i Kristus!

At vi kaldes ”nye skabninger” i Kristus, betyder faktisk, at vi er en hel ny art. Dette er noget, vi skal forstå, men det ser ud til, at få kristne gør det. De, der er født påny af Guds Ånd, er ikke længere bare mennesker. Før korset vandrede mennesker med Gud, men under den nye pagt kommer Gud til at leve i os. Derfor sagde Jesus i:

Joh. 16:7
Dog, Jeg siger jer sandheden: Det er gavnligt for jer, at Jeg går bort, Thi hvis Jeg ikke går bort, kommer Talsmanden ikke til jer; men når Jeg går herfra, så vil Jeg sende Ham til jer.

Tænk på det. Hvad kan muligvis være bedre end at vandre sammen med Jesus, som disse disciple gjorde? Men Han sagde, at det ville være bedre for dem, hvis Han gik bort, så Talsmanden,Hjælperen, Han's Ånd kunne komme! Endnu bedre end at vandre med Gud er at få Gud til at bo inde i os! Nu går vi ikke til Han's tempel, vi er Han's tempel. Vores søgen i dette liv er at leve i virkeligheden for denne største kristne sandhed - Gud har gjort mennesket til Han's bolig.

Målet med den nye skabning er ikke kun at gendannes til den syndfrie tilstand, som Adam nød før faldet. Det er udgangspunktet. Vores synd fjernes ved Jesu kors. Dette er ikke noget, vi kan gøre, men vi kan blive i Ham, i hvem der ikke er synd. Vi prøver ikke at gøre os selv perfekte, vi forsøger at blive mere perfekte i den Ene som bliver i os. Vi ser ikke for kraften i os selv efter eller godheden, men vi ser på Ham.

Vi kan snuble og rejse os igen, men vi må holde vores fokus på det endelige mål for vores kaldelse, som vi ser i:

Ef. 4:15.
Men, snarere tale sandheden i kærlighed [altså i alle ting, både i vores tale og handle i sandhed, så vores liv udtrykker Han's sandhed] så vi kan vokse op i alle ting i Ham, som er Hovedet, Kristus selv (Messias, den Salvede).

Du blev opfordret til at vokse op i "alle aspekter" til Kristus. Du er kaldet til at være som Ham og udføre de gerninger, som Han gjorde. Dette er vores rejse, vores søgen, og vi må aldrig nøjes med en mindre vision.

På dag 5 vil vi fortsætte med at undersøge kraften i korset, der frigør os fra al trældom til denne verden og frigiver os til den mest herlige søgen i hele skabelsen - Kristuslighed.

105. Den Eneste Perfekte
OP