Fundamentets Menu
Dag 8: At Høre Og Gøre, Hvad Kristus Siger
Lægge Et Fundament
af Derek Prince

Når først vi i vores eget liv har lagt fundamentet for et personligt møde med Kristus, hvordan kan vi så fortsætte med at bygge videre på dette fundament?

Svaret på dette spørgsmål findes i den velkendte lignelse om den vise mand og den tåbelige mand, som hver især byggede et hus.

"Derfor, den, som hører disse mine ord og gør dem, ham vil jeg sammenligne med en klog mand, som byggede sit hus på klippen: og regnen faldt, vandfloderne kom, og vindene blæste og slog på det hus; og det faldt ikke, for det var bygget på klippen. Men enhver, som hører disse mine ord og ikke gør dem, vil være som en tåbelig mand, der byggede sit hus på sandet; og den faldt. Og dets fald var stort." (Matt. 7:24-27)

Læg mærke til, at forskellen mellem disse mænd ikke lå i de prøver, som deres huse blev udsat for. Hver mands hus måtte tåle stormen – vinden, regnen, oversvømmelserne. Kristendommen har aldrig tilbudt nogen en stormfri passage til himlen. Tværtimod bliver vi advaret om, at "vi skal gennem mange trængsler komme ind i Guds rige" (Ap.g. 14:22). Ethvert vejskilt med "Til himlen," som omgår trængsler, er et bedrag. Det vil ikke føre til den lovede destination.

Hvad var så den egentlige forskel på de to mænd og deres huse? Den vise mand byggede på et fundament af klippe, den tåbelige mand på et fundament af sand. Den kloge mand byggede på en sådan måde, at hans hus overlevede stormen urørt og sikkert; den tåbelige mand byggede på en sådan måde, at hans hus ikke kunne klare stormen.

Hvad skal vi lige forstå med dette billede om at bygge på en klippe? Hvad betyder det for hver enkelt af os som kristne? Kristus selv gør dette meget klart.

"Den, der hører disse mine ord og gør dem, ham vil jeg sammenligne med en klog mand, som byggede sit hus på klippen." (Matt. 7:24)

At bygge på klippen betyder således at høre og gøre Kristi ord.

Bøn
Herre Jesus, Du er den solide Klippe, hvorpaa jeg vil bygge mit Livshus! Tak for at give mig denne indsigt til at træffe beslutningen som en klog mand (eller en klog kvinde). Hvis jeg går igennem mishandling eller problemer, vil du stadig forblive min klippe! Amen.


Dag 9: Bibelen, Troens Fundament
OP