271

Dag 271: Der Er En Tid For Alt
Lægge Et Fundament
af Derek Prince

Inden for grænserne af denne nuværende verdensorden er alle skabninger underlagt tidens processer. Tid er en faktor i menneskets samlede oplevelse, som mennesket ikke har magt til at ændre. Alle mennesker i denne verden er skabninger og slaver af tiden. Intet menneske har magten til at standse tidens gang eller vende den om.

Dette ubønhørlige herredømme over tiden i menneskers anliggender har altid optaget tænkende mænds og kvinders tanker og fantasi gennem hele menneskehedens nedskrevne historie. Mennesker har på forskellige måder og i forskellige perioder søgt at flygte fra tidens herredømme – men altid forgæves. Den engelske digter Andrew Marvel udtalte menneskeslægtens skrig, da han sagde:

"For evigt bag min ryg hører jeg tidens bevingede vogn nærme sig."

I utallige forskellige former og talemåder har digtere og filosoffer fra alle aldre og alle baggrunde givet udtryk for den samme tanke – tidens uforanderlige gang og ubønhørlige herredømme over alle mennesker og alle skabte ting.

I de senere år har fysikvidenskaben gennem relativitetsteorien ydet et bemærkelsesværdigt bidrag til menneskets forståelse af tid. Kort fortalt siger denne teori, at de to kategorier af tid og rum er uadskilleligt forbundet med hinanden, så ingen af dem kan defineres eller forklares korrekt, undtagen i forhold til den anden. Vi kan ikke præcist definere rum uden relation til tid, og heller ikke tid uden relation til rum. Tilsammen udgør disse to, hvad videnskaben kalder "sammenhængende rum-tid."

Hvis vi søger at relatere denne moderne teori til åbenbaringen af Bibelen, kan vi sige, at dette sammenhængende rum-tid er den ramme, inden for hvilken hele den nuværende verdensorden eksisterer. Ved en suveræn handling fra Gud blev dette sammenhængende rum-tid til sammen med den nuværende verdensorden; og ved en anden suveræn handling fra Gud vil denne nuværende verdensorden, sammen med sammenhængende rum-tid, hvori den eksisterer, igen ophøre med at være. Før, bag og ud over hele sammenhængende rum-tid, fortsætter Guds evige natur og væsen uændret.

Bibelen afslører, at for den nuværende verdensorden som helhed vil tidens ende komme på et tidspunkt, som er forudbestemt af Gud. Imidlertid er der bogstavelig talt, i hvilken ethvert individ selv nu i live må bøje sig for dette guddommelige påbud om, at tiden skal ende.

Som individer behøver vi ikke vente på afslutningen på den nuværende verdensorden. Et øjeblik ligger forude for hver enkelt af os, hvor tiden ikke længere er – et øjeblik, hvor hver enkelt af os skal komme til tidens ende og træde ud i evigheden.

I den afdøde Chaim Weizmanns hjem, Israels første præsident, blev viserne på uret standset på tidspunktet for præsidentens død. Dette er et billede af, hvad der venter hver menneske, uanset hvad hans position i livet måtte være. For hver menneske, individuelt kommer der en time, hvor viserne på uret står stille - et øjeblik, hvor tiden ophører, og evigheden begynder.

Nogen har udtrykt den samme tanke ved at sige: "Uret bag alle andre ure er det menneskelige hjerte." Når dette ur holder op med at slå, så holder alle andre ure op med at tikke. For hvert individ er livets afslutning tidens afslutning.

Bøn
Himmelske Far, hvor er det en vidunderlig rolig og tryg følelse at vide, at mine tider er i din hånd. Du gør mig konstant opmærksom på det, Herre. Uanset hvilke situationer jeg bliver konfronteret med, eller hvad der sker i min familie, familier, by eller land, er mit liv konstant og fuldstændigt i dine hænder. Tak, i Jesu Navn. Amen.

Dag 272: To Universelle Fastsættelser
OP