251

Dag 251: Salvelse Af Den Syge Er En Troshandling
Lægge Et Fundament
af Derek Prince

Spørgsmålet opstår naturligvis: Er der nogen forskel i brug eller formål mellem disse to bestemmelser – altså at lægge hænder på syge og salve de syge med olie? Er der tidspunkter eller situationer, hvor det er mere passende at bruge den ene bestemmelse frem for den anden? Og hvis ja, hvad er de skriftmæssige principper, der styrer deres brug? Passagen i Jakobs brev om salvelse med olie begynder:

"Er nogen blandt jer syg? Lad ham kalde til kirkens ældste." (Jakob 5:14)

Da Jakobs brev primært henvender sig til bekendende kristne (omend blandt det jødiske folk), ser det ud til, at udtrykket "blandt jer" hovedsageligt refererer til troende. Dette passer også med det bud, der følger: "Lad ham kalde til kirkens ældste."

En person, der ikke afgav trosbekendelse og ikke var forbundet med nogen kristen kirke, ville ikke blive inkluderet i udtrykket "blandt jer," en sådan person ville heller ikke vide, hvem de kirkeældste var, som de skulle sende efter.

Fortolket på denne måde indeholder denne forordning to lektioner af stor praktisk betydning for enhver bekendende kristen. For det første forventer Gud, at enhver syg kristen søger ham først, til helbredelse gennem tro og ved åndelige midler. Dette betyder ikke, at det nødvendigvis er ubibelsk for en kristen, der er syg, at søge råd eller hjælp hos en læge. Men det er absolut i modstrid med Skriften for enhver bekendende kristen, der er syg, at søge menneskelig lægehjælp uden først at søge om guddommelig hjælp fra Gud selv gennem kirkens udpegede ledere.

Den anden vigtige lektie indeholdt i dette afsnit fra Jakobs brev er, at Gud forventer, at alle kristne forbinder sig med en kirke, og at lederne af denne kirke skal være rede til i tro, ifølge Skriften, at tjene de fysiske behov hos deres kirkens lemmer.

Udtrykket "lad ham kalde til kirkens ældste, og lad dem bede over ham og salve ham med olie i Herrens navn" (Jakob 5:14) bærer begge disse implikationer:

1 At enhver kristen skal forbindes med en kirke på en sådan måde, at dens ledere både kender ham og er kendt af ham.

2 At disse ledere skal være rede til at yde fysisk helbredelse til deres lemmer i tro i overensstemmelse med de bestemmelser som Gud har udpeget til kirken.

I forbindelse med denne forordning om at salve de syge med olie, er der yderligere to punkter, som skal gøres klart. Først og fremmest er der intet forslag om, at olie skal bruges på grund af de naturlige helbredende egenskaber, den måtte have. Her, som i mange andre skriftsteder, er olien blot en type eller et billede på Helligånden.

At lægge olien på den syge repræsenterer således påstanden om tro på denne persons vegne, at Guds Ånd skal sørge for guddommeligt liv og helbredelse til hans syge legeme. Denne påstand er baseret på et klart løfte fra Gud.

"Men hvis hans Ånd, som oprejste Jesus fra de døde, bor i jer, vil han, som oprejste Kristus fra de døde,
også give liv til jeres dødelige legemer ved sin Ånd, som bor i jer." (Rom. 8:11)

Vi kan sammenfatte denne bestemmelse om salvelse med olie ved at sige, at det er en bestemt troshandling, hvorved formidlingen af guddommeligt liv og sundhed gennem Helligånden kræves for en syg kristens legeme.

Bøn
Himmelske Fader, tak for dit overnaturlige liv, der giver mig helbredelse gennem kraften og nærværet af din Ånd i mit liv. Giv mig tro på dette, uanset hvilken fysisk sygdom jeg bliver konfronteret med, i Jesu Navn. Amen.

Dag 252: Helbredelse Ved Håndspålæggelse = Vidner Om Evangeliets Sandhed
OP