Fundamentets Menu

Dag 247: Formidle Guds Kraft Og Kald
Lægge Et Fundament
af Derek Prince

Gennem denne studie serie, undersøger vi de seks grundlæggende lærer om Kristus, som er opført i Hebræerne 6:1-2:

1 Omvendelse fra døde gerninger

2 Tro på Gud

3 Læren om dåben

4 Håndspålæggelse

5 De dødes opstandelse

6 Evig dom

I de foregående måneder har vi systematisk undersøgt de tre første lærer på denne liste. Nu vil vi gå videre til den fjerde af disse lære – den, der kaldes "håndspålæggelse."

Havde det været overladt til den menneskelige forståelse at fastlægge den kristne tros seks grundlæggende læresætninger, er det ret sandsynligt, at håndspålæggelse aldrig ville have været med. Men i sidste instans er den bedste kommentar til Skriften leveret af Skriften selv. I dette særlige tilfælde har vi selve Skriftens autoritet til at placere denne lære blandt kristendommens store grundlæggende lærer.

Hvad skal vi forstå med denne sætning, "håndspålæggelse?"
"Håndspålæggelse" er en handling, hvor en person lægger sine hænder på en anden person med et bestemt åndeligt formål. Normalt er denne handling ledsaget af bøn eller af profetisk tale eller af begge dele.

Uden for religionens sfære er denne håndspålæggelse ikke noget mærkeligt eller fremmed for normal menneskelig adfærd. For eksempel, i nogle dele af verden, når to mænd mødes, som er venner, er det normalt, at de lægger hænderne på hinandens skuldre. Denne handling udgør en anerkendelse af deres venskab og glæde ved at møde hinanden. Eller igen, når et barn klager over hovedpine eller feber, er det helt naturligt – faktisk næsten instinktivt – for moderen at lægge sin hånd på sit barns pande for at dulme eller kærtegne barnet.

Inden for religionens sfære kan praksis med håndspålæggelse således betragtes som en forlængelse eller en tilpasning af, hvad der grundlæggende er en naturlig menneskelig handling. Som en religiøs handling betyder håndspålæggelse normalt en af tre mulige ting.

1 Den person, der lægger hænderne på, kan derved overføre åndelig velsignelse eller autoritet til den, som hænderne bliver lagt på.

2 Den person, der lægger hænderne på, kan derved offentligt anerkende en åndelig velsignelse eller autoritet, som allerede er modtaget fra Gud af den, som hænderne er lagt på.

3 Den person, der lægger hænderne på, kan derved offentligt forpligte sig til Gud til en særlig opgave eller tjeneste den, som hænderne bliver lagt på.

Til tider kan alle disse tre formål kombineres i én og samme håndspålæggelse.

Bøn
Himmelske Fader, tak fordi dit ord er så fyldt med instruktion og guddommelig inspiration. Tak fordi du ønsker at give kraft og gaver til dine børn til andre gennem håndspålæggelse. Tak for din hjælp og overnaturlige visdom til at fungere i de værker, som du har forberedt, i Jesu Navn. Amen.

Dag 248: Velsignelse Og Autoritet
OP