Til Daglig Andagt
11 Nov: Vores Åndelige Mål

Lad Os Fortsætte Mod Modenhed
Af Derek Prince

"Lad os gå videre til fuldkommenhed og ikke igen lægge grunden til omvendelse fra døde gerninger
og tro på Gud, læren om dåben, håndspålæggelse, de dødes opstandelse og evig dom." (Hebræerne 6:1-2).

Vi søger at gå videre til fuldkommenhed. Desværre, som jeg tidligere har bemærket, har ordet fuldkommenhed en uattraktiv lyd for de fleste kristne på grund af en eller anden lære om syndfri fuldkommenhed, som de har været udsat for. I de fleste tilfælde demonstrerer de, der hævder at have opnået fuldkommenhed, netop det modsatte ved deres ord, adfærd og livsstil. Denne hykleriske holdning har vendt folk væk fra stræben efter fuldkommenhed.

Jeg vil gerne minde dig om tre alternative oversættelser af ordet fuldkommenhed, der giver bedre mening: "modenhed", "opfyldelse" og "fuldførelse." Det græske ord, der er oversat med "fuldkommenhed", kommer fra et substantiv, der betyder "afslutning". Derfor foreslår det et mål eller formål, som vi bevæger os hen imod. Jeg tror, vi alle er enige om, at det er ønskeligt at have et åndeligt mål. Når vi er gået ind på retfærdighedens vej ved tro, kan vi fortsætte, eller vi kan gå tilbage. Gud vil ikke have behag i nogen, der vender tilbage, så vi hører til dem, der går videre til deres sjæles fulde frelse (se Hebræerbrevet 10:38-39).

Der er to ting: det forventet og det ideelle. At være moden er at se det ideelle og leve med det forventede. At fejle er at acceptere det forvente og afvise det ideelle; og kun at acceptere det ideelle og nægte det forventede er at være umoden. Kritiser ikke det forventede, fordi du har set ideelle; Afvis ikke det ideelle, fordi du ser det forventede. Modenhed er at leve med det forventede, men holde fast i det ideelle.

Bøn
Tak, Herre, for at du leder mig videre. Jeg proklamerer, at jeg tilhører dem, der bevæger sig videre ind i min sjæls fulde frelse – målet om modenhed, opfyldelse, fuldførelse. Jeg vil presse på til modenhed. Amen.

Til 12 Nov: