Til Daglig Andagt

14 Juni: Accepteret!

Jeg Er Et Guds Barn
Af Derek Prince

Jeg kan godt lide den måde, King James Version oversætter Efeserbrevet 1:6 på, på grund af især ét ord: "accepteret."

"Til lov og pris for hans nådes herlighed, som han skænkede os i den elskede."

Igen, når Gud siger, at vi er accepteret, betyder det ikke, at vi bare tolereres. Det betyder, at vi er meget begunstigede. Vi er genstand for hans særlige, kærlige omsorg og opmærksomhed. Vi er nummer et på hans liste over ting, vi skal tage os af i universet. Han skubber os ikke ud i et hjørne og siger: "Vent, jeg har travlt," eller "Jeg har ikke tid til dig nu," eller "Lav ikke en larm; Far sover." Han siger: "Jeg er interesseret i dig. Jeg vil have dig. Du er velkommen. Kom ind; Jeg har ventet længe på dig."

Det er ligesom faderen i historien om den fortabte søn. Han var derude og ledte efter drengen til at komme hjem. Andre behøvede ikke at sige: "Du ved, din søn kommer hjem." Den første, der vidste det, var faderen. Han vidste det før resten af familien. Guds holdning til os i Kristus er sådan. Vi er ikke afviste. Vi er ikke andenrangsborgere. Og vi er ikke tjenere.

Da den fortabte søn kom tilbage, var han villig til at være tjener. Han sagde: "Far, gør mig bare til en af dine lejetjenere." Men hvis du læser historien omhyggeligt, vil du bemærke, at da sønnen bekendte sine synder, afbrød hans far ham - han tillod ham ikke at tale færdig. Han tillod ham aldrig at sige: "Gør mig til en af dine lejetjenere." Tværtimod sagde han:

"Bring den bedste kappe frem og tag ham den på, og sæt en ring på hans hånd og sandaler på hans fødder. Og bring fedekalven hertil og slag den, og lad os spise og være glade; thi denne min søn var død og er i live igen; han var fortabt og er fundet" (Luk 15:22-24).

Pris Gud!

Bøn
Tak, Jesus, for at du har forløst mig. Jeg proklamerer, at ved Guds nåde er jeg "accepteret i den elskede". Jeg proklamerer, at jeg er et Guds barn. Amen.

Til 15 Jun: