Fundamentets Menu
Dag 50: Anvendelse Af Guds Ords Løfter I Tro
Lægge Et Fundament
af Derek Prince
Ønsker du at lytte til Derek Princes andagt TRYK HER
I Kol. 2 afviser Paulus den negative type hellighed som ganske utilstrækkelig.
"Når I med Kristus er døde fra verdens børnelærdom, hvorfor lade I jer da pålægge befalinger, som om I levede i verden: "Tag ikke, smag ikke, rør ikke derved!" 22 (hvilket alt er bestemt til at forgå ved at forbruges) efter menneskenes bud og lærdomme?” (Kol. 2:20-22)
Sand helliggørelse går langt ud over denne golde, loviske, negative holdning. Det er en positiv tilpasning til billedet af Kristus selv; en positiv deltagelse i Guds egen hellighed.
Denne positive side af helliggørelse og den rolle, som Guds ord spiller i den, er smukt opsummeret af Peter.
"Såsom hans guddommelige magt har skænket os alt, hvad der hører til liv og gudfrygtig ved erkendelsen af ham, som kaldte os ved sin herlighed og kraft, hvorved han har skænket os de største og dyrebare forjættelser, for at I ved disse skulle få del i guddommelig natur, når I undflyr fordærvelsen i verden, som har sin grund i begær." (2 Pet. 1:3-4)
Der er tre hovedpunkter at bemærke her.
1 Guds kraft har allerede givet os alt, hvad vi behøver for liv og gudsfrygt. Bestemmelsen er allerede foretaget. Vi behøver ikke bede Gud om at give os mere, end han allerede har givet. Vi behøver blot at benytte det fuldt ud, som Gud allerede har givet.
2 Denne fuldstændige forsyning fra Gud er givet os gennem de overordentlig store og dyrebare løfter i hans eget ord. Guds løfter indeholder allerede alt, hvad vi nogensinde har brug for til liv og gudsfrygt. Det eneste, der er tilbage for os nu at gøre, er at tilegne os og anvende disse løfter ved aktiv, personlig tro.
3 Resultatet af at tilegne sig og anvende Guds løfter er dobbelt, både negativt og positivt. Negativt slipper vi for den korruption, der er i verden gennem begær; positivt, vi er gjort delagtige i den guddommelige natur. Her er den fuldstændige helliggørelsesproces, som vi har beskrevet: både den negative flugt fra verdens fordærv, og den positive deltagelse i Guds egen natur, af Guds egen hellighed.
I slutningen af denne uge kan vi fastholde, at alt dette – både det negative og det positive – er gjort tilgængeligt for os gennem Guds ords løfter. Det er efterhånden som vi tilegner os og anvender løfterne i Guds ord, at vi oplever sand helliggørelse fra skriften.
Jakob drømte engang om en stige, der nåede fra jorden til himlen. For den kristne findes modstykket til den stige i Guds ord. Dens fod er sat på jorden, men dens hoved når himlen – Guds væsens plan. Hvert trin i den stigen er et løfte. Når vi griber troens hænder og fødder om løfterne i Guds ord, løfter vi os selv op af dem ud af det jordiske og tættere på det himmelske rige. Hvert løfte i Guds ord, som vi gør krav på, løfter os højere over jordens fordærv og giver os et yderligere mål af Guds natur.
Helliggørelse er ved tro. Men den tro er ikke blot negativ eller passiv. Den tro, der virkelig helliggør, består i en kontinuerlig, aktiv tilegnelse og anvendelse af Guds ords løfter. Det var af denne grund, at Jesus bad til Faderen:
"Hellig dem ved din sandhed. Dit ord er sandhed." (Joh. 17:17)
Bøn
Himmelske Fader, hjælp mig til at indse, at Du allerede har givet mig alt, hvad der vedrører liv og gudsfrygt... Tak, fordi du tillader denne bevidsthed konstant at herske i mit sind. Tak for at jeg altid kan dele alle mine problemer og udfordringer med dig og efterlade dem hos dig. Jeg priser dig for Jesu altomfattende offer! I Jesu navn. Amen.
Dag 51: Guds Ord Er Et Spejl
OP