Fundamentets Menu
Dag 357: Den Store Hvide Trone
Lægge Et Fundament
af Derek Prince
Scenen for den tredje og sidste dom er beskrevet i Åb.20:11-15:
"Da så jeg en stor hvid trone og ham, som sad på den, for hvis ansigt jorden og himlen flygtede. Og der blev ikke fundet plads til dem. Og jeg så de døde, små og store, stå for Gud, og bøger blev åbnet. Og en anden bog blev åbnet, som er Livets Bog. Og de døde blev dømt efter deres gerninger, efter det, der er skrevet i bøgerne. Havet opgav de døde, som var i det, og Døden og Dødsriget gav de døde, som var i dem. Og de blev dømt, hver efter sine gerninger. Så blev Døden og Dødsriget kastet i ildsøen. Dette er den anden død. Og enhver, der ikke fandtes skrevet i Livets Bog, blev kastet i ildsøen." (Åb. 20:11-15)
Her er den ultimative afslutning på al synd og oprør mod den almægtige Guds myndighed og hellighed: at blive kastet i søen for evigt i evig ild. Kun de, hvis navne er skrevet i Livets Bog, vil undslippe denne endelige dom. Navnene, der er optegnet i denne bog, er på dem, som under deres liv på jorden, gennem tro, benyttede sig af Guds barmhjertighed og nåde. Disse falder i forskellige kategorier.
Alle dem, der sætter deres tro på Kristi sonoffer på menneskehedens vegne, vil allerede være genopstået ved begyndelsen af tusindåret. De vil have gennemgået deres egen passende dom foran Kristi dommersæde – ikke for at blive dømt, men for at vurdere deres belønning.
Det virker sikkert, at flertallet af dem, der optræder foran den store hvide trone, ikke vil have opfyldt betingelserne for at modtage Guds barmhjertighed og derfor vil blive dømt til ildsøen. Ikke desto mindre, som det blev påpeget i del 6 'De dødes opstandelse,' vil der helt sikkert være mindst to kategorier af mennesker foran den store hvide trone, som vil undslippe dommen og træde ind i det evige liv.
Den første kategori vil bestå af mennesker som Sydens dronning og mændene i Nineve, som benyttede sig af den barmhjertighed, som Gud tilbød dem i en kort, men afgørende åbenbaring af sig selv. Skriften angiver ikke, hvor mange andre der kan have været i historiens løb, som fik en lignende mulighed.
Den anden kategori vil bestå af alle dem, der døde i tro i løbet af tusindåret.
Kan vi forudse, at der vil være andre, som Gud vil give barmhjertighed fra sin store hvide trone? Svaret på dette er låst inde i Guds alvidenhed. For os er det med vores begrænsede viden og snævre perspektiv tåbeligt at spekulere over. Lad os hellere antage den holdning, som Abraham gav udtryk for.
"Skulle den der dømmer hele jorden ikke selv gøre ret?" (1 Mos. 18:25)
Bøn
Herre, sikke en vidunderlig, tryg og sikker følelse af, at vi tjener en evig retfærdig Dommer, som vil dømme på grundlag af, hvad vi har været i stand til at gøre her på Jorden, i Jesu kraft. Tak for, at jeg må tjene dig hver dag, udfra den kraft, som du selv giver mig! I Jesu Navn. Amen.
Dag 358: Lad Os Vandre Videre I Fuldkommenhed
OP