Fundamentets Menu
Dag 340: Ingen Fordømmelse For Dem, Der Tror På Ham
Lægge Et Fundament
af Derek Prince
Hvad vil være karakteren for den dom, som Kristus forkynder over kristne på hans dommersæde? Først og fremmest må vi sige klart og eftertrykkeligt, at denne dom over kristne ikke vil være en fordømmelsesdom. Denne livsvigtige kendsgerning, at den sande troende på Kristus er renset for al frygt for den endelige fordømmelse, bekræftes i forskellige passager i Det Nye Testamente. Jesus siger:
"Den, der tror på ham [Kristus], bliver ikke dømt; men den, der ikke tror,
er allerede dømt, fordi han ikke har troet på Guds enbårne Søns navn." (Joh. 3:18)
Her er der et klart og skarpt skel. Den sande troende på Kristus er ikke dømt; den vantro er allerede dømt på grund af sin vantro.
Længere fremme i Johannesevangeliet giver Kristus den samme forsikring til hver oprigtig troende.
"Sandelig siger jeg jer: Den, som hører mit ord og tror på ham, som har sendt mig,
har evigt liv og kommer ikke for dommen, men er gået over fra døden til livet." (Joh. 5:24)
Her giver Kristus en bestemt, tredobbelt forsikring til enhver troende, som i tro tager imod hans ord gennem evangeliet. En sådan troende har allerede evigt liv; han er allerede gået fra åndelig død til evigt liv; han vil aldrig blive domfældt. Paulus gentager den samme forsikring om frihed fra domfældelse.
"Der er altså nu ingen fordømmelse, [domfældelse] for dem,
som er i Kristus Jesus, som ikke vandrer efter kødet, men efter Ånden." (Rom. 8:1)
Alle disse passager gør det klart, at sande troende i Kristus aldrig vil skal stå over for en dom, hvis udfald vil være den endelige fordømmelse, domfældelse.
Bøn
O Herre Jesus, tak fordi du ikke fordømmer mig, for livets Ånds lov har befriet mig én gang for alle fra syndens og dødens lov. Tak Herre for den vidunderlige nåde! Lad det budskab fra mit liv tale og flyde til mange andre! I dit navn Herre! I Jesu Navn. Amen.
Dag 341: Gud Udsletter Vores Uretfærdigheder
OP