Fundamentets Menu
Dag 331: Historisk Dom Og Evige Domme
Lægge Et Fundament
af Derek Prince
Efter at have etableret de generelle principper for guddommelig dom i løbet af den sidste uge, skal vi nu fortsætte med at pege på to adskilte og separate faser, hvor Guds dom tildeles den menneskelige race.
Den første af disse to faser er Guds dom i tiden; det vil sige den del af Guds dom, som udføres på scenen i menneskets historie. Den anden af disse to faser er Guds domme i evigheden. Det er den anden fase af dommen, som kaldes "evig dom" (Hebr. 6:2). Evig dom udføres ikke på scenen for tiden eller menneskets historie. Evig dom er den dom, der venter på enhver menneskesjæl i evigheden, efter at tiden og historien er lukket.
Hovedformålet med vores nuværende studier er at undersøge Skriftens lære om Guds dom i evigheden. Det vil dog være nyttigt at begynde med en kort undersøgelse af den første fase, Guds dom i historien. På denne måde, når vi omhyggeligt observerer denne logiske og skriftmæssige skelnen mellem Guds dom i historien og Guds dom i evigheden, vil vi være i stand til at forene visse udsagn fra Skriften, som virker uforenelige med hinanden. Tag for eksempel følgende befaling og advarsel givet til Israel af Gud.
"Du må ikke lave dig noget udskåret billede eller nogen afbildning af noget, som er oppe i himlen eller nede på jorden, eller i vandet under jorden; du må ikke bøje dig for dem og ikke tjene dem. Thi jeg, Herren din Gud, er en nidkær Gud, som hjemsøger fædrenes misgerning på børnene i tredje og fjerde led af dem, der hader mig, men viser barmhjertighed mod tusinder, mod dem, som elsker mig og holder mine bud. ” (2 Mos. 20:4-6)
Jeremias mindede Herren om både løftet og advarselen, som han havde givet Israel.
"Du viser miskunnhed mod tusinder og gengælder
fædrenes misgerning i deres børns skød efter dem." (Jer. 32:18)
Disse skriftsteder og andre lignende, gør det klart, at – i det mindste i visse tilfælde – forårsager synden fra én generation, at Guds dom kommer over efterfølgende generationer, helt ned til tredje eller fjerde generation. Omvendt kan én generations retfærdighed få Guds velsignelse til at komme over mange tusinde af deres efterkommere. Sådanne passager som disse handler alle om Guds domme i tiden; altså i historien.
Bøn
Herre Gud og Fader, hjælp mig til at være et levende vidne for dig i mit miljø og i denne tid. Du alene er al vores pris og tilbedelse værd, Gud Fader, Gud Søn og Gud Helligånd. Jeg vil prise og tilbede dig og gøre dit navn og storhed kendt for enhver, der vil høre, i Jesu Navn. Amen.
Dag 332: Enhver Er Ansvarlig For Sine Egne Gerninger
OP