Fundamentets Menu
Dag 326: Faderen – Sønnen – Ordet
Lægge Et Fundament
af Derek Prince

Vi har set, hvor tilbageholdende Gud er til at dømme. Johannes Åbenbaring i Det Nye Testamente fører os endnu længere langs denne sandhedslinje. Guds modvilje mod at forkynde dom kommer også til udtryk i den måde, hvorpå Guds dom i sidste ende vil blive fuldbyrdet.

I første omgang og af suveræn evig ret tilhører dommen Gud Fader. Apostlen Peter taler om "Faderen, som uden partiskhed dømmer efter hver enkelts gerning" (1 Pet. 1:17).

Her erklæres dommen over alle mennesker for at være Guds Faders embede. Men i Johannes 5 åbenbarer Kristus, at Faderen i sin suveræne visdom har valgt at overlade al dom til Sønnen.

"For Faderen dømmer ingen, men har overgivet hele dommen til Sønnen,
for at alle skal ære Sønnen, ligesom de ærer Faderen.
Den, der ikke ærer Sønnen, ærer ikke Faderen, som har sendt ham." (Joh. 5:22-23)

"For ligesom Faderen har liv i sig selv, således har han givet Sønnen at have liv i sig selv
og har givet ham magt til også at holde dom, fordi han er Menneskesønnen." (Joh. 5:26-27)

Her står det udtrykkeligt, at dommerembedet er blevet overført fra Faderen til Sønnen. Der gives to grunde til dette:

1 For med dommerembedet følger også den ære, som tilkommer dommeren, og på den måde vil alle mennesker være forpligtet til at vise den samme ære mod Gud Sønnen, som de ville gøre mod Gud Fader.

2 Fordi Kristus også er menneskesøn såvel som Guds søn. Det vil sige, at han får del i den menneskelige såvel som i den guddommelige natur, og således er han i sin dømmekraft i stand til, ud fra sin egen erfaring, at tage hensyn til alle menneskelige køds svagheder og fristelser.

Så nådig og barmhjertig er imidlertid den guddommelige natur i Sønnen, som i Faderen, at Kristus heller ikke er villig til at forkynde dommen. Af denne grund har han på sin egen tur overført den endelige domsautoritet fra sin egen person til Guds ord. Jesus siger:

"Og hvis nogen hører mine ord og ikke tror, dømmer jeg ham ikke;
thi jeg er ikke kommet for at dømme verden, men for at frelse verden.
Den, der forkaster mig og ikke tager imod mine ord, har det, som dømmer ham –
det ord, som jeg har talt, skal dømme ham på den yderste dag” (Joh. 12:47-48)

Den endelige autoritet for al dom er tillagt Guds ord. Dette er den upartiske, uforanderlige standard, som alle mennesker en dag skal svare på.

Den samme åbenbaring om Guds ord er givet i Det Gamle Testamente, for David siger til Gud:

"Hele dit ord er sandhed, og hver eneste af dine retfærdige domme består for evigt." (Sl. 119:160)

Det vil sige, at alle standarder og principper for Guds dom er indeholdt i hans ord; ligesom det ord, som de er en del af, varer disse standarder og principper for dom uændret for evigt.

Bøn
Herre Jesus, hvor er det dejligt at se, at både Faderen og Dig helst ikke vil dømme, men at Du lader Dit Ord overtage den nødvendige opgave... Tak for Dit evige Ord, som er strengt retfærdigt og absolut rent. Hjælp mig til at leve efter dit ord, for deri ligger herligheden, i Jesu Navn. Amen.

Dag 327: Gud Dømmer I Sandhed
OP