Fundamentets Menu

Dag 312: Den Endelige Opstandelse
Lægge Et Fundament
af Derek Prince

Herefter beskriver Johannes den endelige opstandelse af alle de tilbageværende døde.

"Da så jeg en stor hvid trone og ham, som sad på den, for hvis ansigt jorden og himlen flygtede. Og der blev ikke fundet plads til dem. Og jeg så de døde, små og store, stå for Gud, og bøger blev åbnet. Og en anden bog blev åbnet, som er Livets Bog. Og de døde blev dømt efter deres gerninger, efter det, der er skrevet i bøgerne. Havet opgav de døde, som var i det, og Døden og Hades overgav de døde, som var i dem. Og de blev dømt, hver efter sine gerninger. Så blev Døden og Hades kastet i ildsøen. Dette er det andet død. Og enhver, der ikke fandtes skrevet i Livets Bog, blev kastet i ildsøen." (Åb. 20:11-15)

I denne beretning bemærker vi, at opstandelsen kommer først, derefter dommen. Det samme princip overholdes på hvert trin af opstandelsen. Da det er i deres legemer, at mennesker har begået gode eller onde handlinger, er det også i deres legemer, at de skal vise sig for Gud for at høre hans dom over disse handlinger.

Vi har allerede set, at alle dem, der har stolet på Kristus for frelse, vil være blevet genopstået før årtusindet. Dette vil omfatte både den gamle pagts hellige og den nye pagts hellige. Det ser derfor ud til, at størstedelen af dem, der skal genopstå ved slutningen af tusindåret, vil være mennesker, der er døde i synd og vantro.

I denne forbindelse er det betydningsfuldt, at Johannes omtaler dem, der er opstået ved slutningen af tusindåret, som "de døde". Han siger: "Jeg så de døde, små og store, stå foran Gud." Dette er forskelligt fra det sprog, som han bruger til at beskrive de retfærdige dødes opstandelse i begyndelsen af tusindåret. Om disse siger han: "Og de levede og regerede med Kristus i tusind år" (Åb. 20:4).

Med hensyn til de opstandne retfærdige siger Johannes således ikke kun, at de genopstod, men også at "de levede" - de var i den fulde og sandeste forstand i live. På den anden side er de, som Johannes så opstået ved slutningen af tusindåret, stadig "de døde." Selvom de er opstået fra graven i deres legemer, er de stadig åndeligt døde - døde i overtrædelser og synder, fremmedgjorte og afskåret fra Guds nærvær og fællesskab. De bliver bragt for Gud for sidste gang, kun for at høre hans sidste dom om fordømmelse over dem. Derefter er deres skæbne ildsøen, "den anden død," stedet for den endelige, evige forvisning fra Guds nærhed, det sted, der fremover ikke tilbyder noget håb hverken om forandring eller tilbagevenden.

Bøn
Far, at læse denne virkelighed fylder mig med taknemmelighed, men også med motivation til altid at være bærer af Dit budskab om frelsen for mit liv og arbejde for alle mennesker, der accepterer din Søns Jesu offer. Hjælp mig med at udbrede evangeliet i ord og gerning, i Jesu Navn. Amen.

Dag 313: To Kategorier Mennesker, Der Vil Komme Frem Til Livets Opstandelse
OP