Fundamentets Menu
Dag 232: Alle Kan Tjene Nogen
Lægge Et Fundament
af Derek Prince

I går sluttede vi af med 1 Kor. 14:26: "Hvordan er det så, brødre? Når I kommer sammen, har hver af jer en salme, én har lære, én har tungetale, én har åbenbaring, én har tolkning/udlægning. Lad alt ske til opbyggelse."

Paulus nævner forskellige mulige former for bidrag. En salme ville betegne en form for musikalsk bidrag. Dette kan enten være et produkt af naturligt talent eller af Helligåndens overnaturlige aktivering. En lære ville betegne evnen til at formidle en vis sandhed fra undervisningen i Guds ord. En tungetale og en tolkning/udlægning kan tages for generelt at dække de tre gaver ved overnaturlig tale – tungetale, tolkning/udlægning og profeti. En åbenbaring ville dække enhver af de tre vigtigste åbenbaringsgaver – visdomsordet, kundskabsord og Åndens bedømmelse.

På denne måde – hovedsageligt gennem driften af de overnaturlige åndelige gaver – havde alle lemmer noget selv at bidrage med til kirkens samlede gudstjeneste og tjeneste. De var således i stand til at opfylde det påbud, Peter gav.

"Eftersom hver enkelt har modtaget en gave, så tjen hinanden med den." (1 Pet. 4:10)

Peter fremhæver den samme pointe som Paulus. Lemmernes evne til at tjene hinanden effektivt skyldtes hovedsageligt, at de havde modtaget disse overnaturlige åndelige gaver. De blev således løftet ud af begrænsningerne af deres egen opdragelse, uddannelse, og undervisning eller naturlig talent til et meget højere område af åndelig frihed.

Hvis deres evne til at tjene hinanden var afhængig af opdragelse, uddannelse, og undervisning eller naturligt talent, ville mange af dem have stået tilbage med meget lidt at bidrage med. Resultatet ville have været lige det, vi ser i de fleste kirker i dag. Den primære byrde af tjenesten ville have påhvilet blot nogle få af lemmer, mens resten stort set ville have været passive eller inaktive, uden nogen reelle muligheder for åndelig udtryk eller udvikling.

Hvorfor er det, at så mange professionelle præster i vores moderne kirker lider af mentale eller nervøse sammenbrud? Svaret er, at et lem i mange tilfælde kæmper for at bære en byrde af tjeneste, som Gud aldrig har pålagt ham. Et lem søger at udføre en tjeneste, som Gud havde til hensigt skkulle blive delt op mellem alle lemmer i kirken. Det næsten uundgåelige resultat er en form for sammenbrud.

Den eneste flugt fra begrænsningerne og frustrationerne i denne situation er gennem Helligåndens overnaturlige tjeneste i kirken, ved at opdele åndelige gaver til alle lemmerne individuelt efter Helligåndens egen vilje. Dette udfries troende fra deres egne naturlige begrænsninger og løfter dem ind i et åndeligt område, hvor de sammen kan dele byrden af Kristi legemes samlede tjeneste.

Når alle lemmerne således er rustet til at fungere i deres personlige tjenester, kan kirken som helhed udfylde sin fælles rolle som Kristi legeme.

Bøn
Himmelske Fader, tak for den plan, der er skitseret her, af den rette og rene funktion af de åndelige gaver i kirken. Hjælp os med at fungere og vokse i dette i menigheden, så vi sammen løftes til hidtil usete højder, i Jesu Navn. Amen.

Dag 233: Stol På Helligånden
OP