Fundamentets Menu

Dag 215: Guds Overnaturlige Kærlighed Blev Manifesteret I Kristus
Lægge Et Fundament
af Derek Prince

I sit brev til romerne definerer Paulus den præcise natur af denne guddommelige kærlighed, udgydt i den troende ved Helligånden.

"For da vi endnu var uden styrke, døde Kristus til sin tid for de ugudelige. For næppe vil man dø for en retfærdig mand; dog ville nogen måske endda for en god mand vove at dø. Men Gud viser sin egen kærlighed til os, idet Kristus døde for os, mens vi stadig var syndere." (Rom. 5:6-8)

Paulus påpeger, at selv naturlig kærlighed, bortset fra Guds nåde, kunne få en mand til at dø for sin ven, hvis denne ven var en god og retfærdig mand - ligesom naturlig kærlighed i en anden form kunne få en mor til at give sit liv for sit barn. Paulus viser derefter, at Guds overnaturlige, guddommelige kærlighed ses i det faktum, at Kristus døde for syndere, som ikke kunne have haft krav på nogen form for naturlig kærlighed.

For at beskrive tilstanden for dem, som Kristus døde for, bruger Paulus tre på hinanden følgende sætninger: "uden styrke ... ugudelige ... syndere." Det betyder, at de, som Kristus døde for, på det tidspunkt var fuldstændig ude af stand til at hjælpe sig selv, totalt fremmedgjorte fra Gud og i åbent oprør mod ham. Det var ved at dø for mennesker som dette, at Kristus manifesterede agape – den guddommelige kærlighed – i dens fuldkomne fylde.

Johannes definerer den guddommelige kærlighed på en lignende måde.

"I dette åbenbaredes Guds kærlighed til os, at Gud har sendt sin enbårne søn til verden, for at vi skal leve ved ham." (1 Joh. 4:9) Den guddommelige kærlighed afhænger ikke af nogen der er værdig til kærlighed, som den er rettet mod, og den venter heller ikke på at blive gengældt, før den giver alt. Tværtimod giver den først og frit til dem, der er uelskelige, uværdige og endda i åbent oprør. Jesus udtrykte denne guddommelige kærlighed i sin bøn til dem, der korsfæstede ham.

"Far, tilgiv dem, for de ved ikke, hvad de gør." (Luk. 23:34)

Den samme guddommelige kærlighed kommer til udtryk i martyren Stephens døende bøn for dem, der stenede ham:

"Herre, tilregn dem ikke for denne synd." (Ap.g. 7:60)

Den samme kærlighed kommer igen til udtryk i ordene fra en, der var et ivrigt vidne til Stefanus stenning – Saulus af Tarsus, senere apostlen Paulus. Om sine egne jødiske brødre, som konsekvent havde afvist og forfulgt ham, siger Paulus:

"Jeg siger sandheden i Kristus, jeg lyver ikke, min samvittighed vidner også for mig i Helligånden, at jeg har stor sorg og vedvarende sorg i mit hjerte. For jeg kunne ønske, at jeg selv var forbandet fra Kristus for mine brødre, mine slægtninge efter kødet." (Rom. 9:1-3)

Så meget længtes Paulus efter frelsen for hans forfulgte jødiske brødre, at han ville have været villig til at give afkald på alle frelsens velsignelser for sig selv og vende tilbage under forbandelsen af utilgivet synd med alle dens konsekvenser, hvis dette kunne bringe hans brødre til Kristus. Paulus erkender, at oplevelsen og erkendelsen af denne kærlighed kun blev muliggjort gennem Helligåndens nærvær indeni, for han siger: "...min samvittighed vidner også om mig i Helligånden."

Bøn
O Herre Jesus, fyld mig med Din Helligånd - ligesom det skete med Paulus - så Din overnaturlige kærlighed vil flyde rigeligt ind i verden, og mine omgivelser og mennesker vil komme til omvendelse og opleve Din uforståelige, overnaturlige kærlighed, i Jesu Navn. Amen.

Dag 216: Størst Er Kærligheden
OP