211

Dag 211: Jesu Liv Blev Manifesteret I Vores Dødelige Legeme
Lægge Et Fundament
af Derek Prince

I 2 Kor. 4:8-11 skildrer Paulus dette opstandelseslivs mirakel i et jordisk legeme på baggrund af et enormt pres, både fysisk og åndeligt.

"Vi møder modstand fra alle sider, men vi er ikke sat ud af spillet. Vi kender til at leve i uvished, men vi giver ikke op. Vi bliver forfulgt, men vil aldrig blive forladt. Vi er blevet slået til jorden, men ikke slået ihjel. Vi har ar og mærker efter pisk og har været døden nær i vores tjeneste for Jesus. Men så har vi til gengæld også oplevet hans livgivende kraft. Ja, vi lever i konstant livsfare for Jesu skyld med det resultat, at hans kraft bliver åbenbaret i vores dødelige legemer." BPH Bibel

Hvilke vidunderlige ord! Selve Jesu liv skal manifesteres - dets tilstedeværelse skal demonstreres ved de synlige virkninger, som det frembringer "i vores legemer." For understregningens skyld siger Paulus dette to gange, men anden gang taler han om "vort dødelige kød." Ved denne sætning eliminerer han enhver udlægning, som kunne søge at anvende hans ord på en fremtidig tilstand af legemet efter opstandelsen. Han taler om vores nuværende fysiske legeme. Midt i alt det pres, der kommer imod det – både naturligt og djævelsk – opretholdes det af et indre liv, som ikke kan besejres.

Denne manifestation af den opstandne Kristi mægtige, sejrrige, overnaturlige liv i den troendes legeme er ikke kun forbeholdt opstandelsen, men den skal være effektiv selv nu, mens vi stadig fortsætter "i vort dødelige kød." Den åbne manifestation af Kristi liv i vores legemer her og nu er det grundlæggende, skriftmæssige princip om guddommelig helbredelse og guddommelig sundhed.

Centralt i dette igangværende mirakel er selvmodsigende , der løber gennem hele Bibelen: Døden er porten til livet. På hvert sted, hvor Paulus vidner om åbenbaringen af Kristi liv, taler han først om bestemmelsen med hans død: "altid bærer Herren Jesu død om i legemet." Jesus døde ikke en naturlig død; Han døde ved korsfæstelse. At blive identificeret med ham er at blive korsfæstet med ham. Men ud af korsfæstelsen kommer opstandelsen til et indre liv, der ikke står i gæld til synden eller djævlen, kødet eller verden.

Paulus præsenterer både den negative og den positive side af denne udveksling.

"Jeg er blevet korsfæstet med Kristus; det er ikke længere mig, der lever,
men Kristus lever i mig; og det liv, som jeg nu lever i kødet,
lever jeg i troen på Guds søn, som elskede mig og gav sig selv for mig." (Gal 2:20)

Den samme korsfæstelsesproces, som afslutter vores skrøbelige, forbigående liv i denne verden, åbner vejen for et nyt liv, som er Guds eget liv, der tager bolig i et kar af ler. Karet er stadig så skrøbeligt,, men det nye liv i det er uovervindeligt og uudtømmeligt.

Så længe denne nuværende verdensorden fortsætter, vil der dog altid være en vedvarende spænding mellem kødets skrøbelighed og det nye liv i Ånden.

"Selvom vores ydre menneske går til grunde, bliver det indre menneske dog fornyet dag for dag." (2 Kor. 4:16)

Den fysiske krop er stadig underlagt sygdom og forfald udefra, men opstandelseslivet indefra har magt til at holde dem i skak, indtil den troendes livsopgave er fuldført. Derefter, som Paulus siger, "at gå bort og være med Kristus ... er langt bedre" (Fil. 1:23).

Bøn
Herre, tak for den smukke verden, vi lever i, skabt af dig. Men hjælp mig til hele tiden at indse, at dette her og nu ikke er alt, at det bedste, det smukkeste og det vidunderligste stadig venter... Jeg har en vidunderlig fremtid foran mig, i Jesu Navn. Amen.

Dag 212: Naturen Af Guds Kærlighed
OP