Hjem
40 Dages Andagt Menu
Dag 1: Du Inviteres Til At Have Fællesskab Med Gud

Enig med Gud
Af Derek Prince

Det Nye Testamente er i sit væsens en invitation til at dele fællesskab med Gud og med apostlene. Dette er sagt meget tydeligt ved åbningen af 1 Johannesbrev, det vil sige 1 Joh. 1:1-4.

"Det, der var fra begyndelsen, det vi har hørt, det vi har set med vores øjne, det vi skuede, og vores hænder følte på, ja, om Livets Ord, forkynder vi - [og Johannes taler der om Ordet, der er blevet til kød, det er Jesus, og han fortsætter i v:2:] livet blev åbenbaret, og vi har set det, og vidner om det, og forkynder jer det, det evige liv, som var hos Faderen og blev åbenbaret for os. [forstå han taler om Jesus. Så fortsætter han:] det, vi altså har set og hørt, forkynder vi også jer, for at I også mål have fællesskab med os; og vort fællesskab er med Faderen og med hans Søn Jesus Kristus."

Johannes skriver som en af de apostle, der i Det Nye Testamente har bragt deres eget personlige vidnesbyrd og optegnelse om, hvad de så og oplevede med Jesus. Og så tilføjer han grunden til, at denne optegnelse fra Det Nye Testamente er blevet overført til os af apostlene. Det ultimative formål, er i v:3 - "at også I må have fællesskab med os [det er apostlene] og i sandhed er vores fællesskab med Faderen og med hans Søn, Jesus Kristus." Så på den måde er Det Nye Testamente en invitation til alle, der læser det, om at dele fællesskab med apostlene, og det fællesskab, de har, er med Faderen og med Sønnen, Jesus Kristus. Så vi kan sige det sådan: Det Nye Testamente er en invitation fra Gud, gennem apostlenes hånd, til at komme ind i og nyde det fællesskab, som Gud Fader og Gud Søn har sammen for evigt. Det er en invitation til at gå ind i og nyde Faderens og Sønnens evige fællesskab. Det er det endelige formål, hvorfor Det Nye Testamente blev skrevet, og hvis vi ikke går ind i det, så er vi gået glip af formålet, som Det Nye Testamente blev givet os til.

I den forbindelse tilføjer Johannes endnu et formål med sit forfatterskab. I v:4:

"Dette skriver vi til dig, for at din glæde kan blive fuldkommen."

Så resultatet af at gå ind i dette fællesskab er en fylde af glæde, og hvis vi stopper med fællesskabet, så har vi ikke den fylde af glæde, som Gud ønsker, vi skal have, og som han har gjort tilgængelig for os gennem Det Nye Testamente. Så forstå dette: endemålet er fællesskab med Gud.

Bøn
Far, tak for at du har inviteret mig ind i fællesskabet med dig og din søn Jesus gennem Helligånden, så min glæde kan blive fuldkommen. Hjælp mig med fuldt ud at acceptere denne vidunderlige invitation. I Jesu navn. Amen!


Dag 2: Du Inviteres Til At Vandre Med Gud
OP