Hjem
31 Dages Andagts Menu

Dag 22: Gå Ikke Nedad Skråningen

31 Dages Andagt
Jeg Vil Ryste Alle Ting
Af Derek Prince

Jeg har en undervisningstjeneste. Og ved Guds nåde når min lære nu ud til praktisk talt alle nationer på Jorden i forskellige former: radio, i video, på lydbånd og på tryk. Det er det praktiske udtryk i mit liv for mit engagement i Guds riges komme.

Nu er du ikke kaldet til at gøre det, jeg er kaldet til at gøre. Men du er kaldet til at gøre noget. Og først og fremmest skal du have dine prioriteter rigtigt. Det er ikke at søge Guds rige, når det passer dig, eller når du har passet på alle de andre ting, der vedrører dig, søg det først. Og når Gud siger først, mener han først.

Mens jeg forberedte dette budskab, fik jeg et levende billede i mit sind af profeten Jonas. Jeg vil vende mig dertil et øjeblik. Gud sagde: "Gå til Nineve og forkynd, hvad jeg siger dig." Nineve var øst og Jonas gik den modsatte retning, han gik mod vest. Jeg tror, at grunden til, at han ikke ønskede at prædike for Nineve, var, at han var bange for, at folk ville omvende sig. Og Nineve var sit folk Israels politiske fjende nummer ét. Så han ønskede ikke at gøre noget, der kunne fremme deres sag. Men det er min personlige mening.

Og det bemærkelsesværdige er, da Gud til sidst fik sin vilje med Jonas, den største oplevelse af omvendelse, der er registreret i historien, skete gennem ham. En hel by – folk tror på mindst seks hundrede tusinde mennesker – blev omvendt.

Men før det skete, måtte Jonas lære en lektie. Det er meget interessant. Han boede på Galilæas bjerge. Og når han vendte ryggen til Gud, var hvert skridt han tog et skridt nedad. Han gik fra bjergene til sletterne, til sletterne til havnen, fra havnen til skibet. Og det var ikke enden. Fra skibet ud i havet.

Og lad det være en advarsel til hver og en af os. Når du vender ryggen til Gud, vil hvert skridt du tager et skridt nedad.

Gud var på Jonas' sag, og da skibet sejlede, siges det, at: "Gud kastede en storm ud i havet." Og alle disse hedninger begyndte at råbe til Gud og bede om hjælp. Hvor var Jonas – den eneste, der kendte den sande Gud, den eneste, der havde svaret. Lad mig læse, v:5:

"Så blev søfolkene bange, og hver mand råbte til sin gud og kastede lasten, der var i skibet, i havet for at lette byrden.
Men Jonas var gået ned i de nederste dele af skibet, havde lagt sig og sov hurtigt.”

Ved du, hvad der fik ham til at sove? Dårlig samvittighed. Han kunne ikke se livet i øjnene. Jeg har mødt mennesker, der søger tilflugt i søvnen. Jeg kendte en dame, som ville sove i seksten timer, hvis det gik galt. Det var hendes flugt fra livet.

Kaptajnen [som var en vantro] kom til ham og sagde til ham: 'Hvad sover du,? Stå op, påkald din Gud.
Måske vil din Gud tage hensyn til os, så vi ikke går til grunde.'”

Du ved, der er mange Jonas'er i verden i dag. De har fået et kald fra Gud, de ved godt, hvad Gud ønskede, at de skulle gøre. Men det passede dem ikke, så de har vendt Gud ryggen, og nu mens verden kaster ud i stormen, hvor er de så? Nede i bunden af skibet i fast søvn. Det er en tragisk situation.

Bøn
Kære far, hjælp mig til aldrig at 'falde i søvn' og vende mig væk fra dig på den nedadgående skråning i ulydighed. Vis mig det specifikke kald, du har sat på mit liv, og jeg gør mig fuldt ud tilgængelig for dig og fremme af dit rige. I Jesu navn. Amen.

Dag 23: Køb Din Olie, Men Ikke Med Penge
OP